Skabende meditation begynder med afspænding. Forudsætningen for meditation vil altid være en naturlig tilstand af afspændthed. Med afspændthed menes der ikke dvask eller søvnig slaphed. Der menes sindsro. Og det vil sikkert overraske de fleste, at det er en sindsro, der forbindes med aktivitet og årvågenhed. Men sandheden er, at de store gennembrud i meditationen ofte sker under det, man kan kalde afspændt årvågenhed. Afspændingen bør kun tage et par minutter, men vil sikkert kræve mere tid i begyndelsen. Sid så behageligt som muligt og afspænd eventuelt kroppen ved at begynde med fødderne og slutte med hovedet. Mærk hvordan hele kroppen trin for trin bliver rolig og afslappet – fra tå til top. Mærk at åndedrættet finde sin egen naturlige rytme. Oplev herefter hvordan følelserne bliver rolige og fredfyldte – som vandspejlet på en sø på en vindstille dag. Mærk hvordan freden og stilheden sænker sig. Lad herefter tankerne falde til ro. Det gør man ved at fokusere dem. Lad dem samle sig om meditationens formål. Derefter skulle man være helt afspændt.

Herefter følger koordineringen. Koordinering vil sige "at stille på linje". Hvad er det, man stiller på linje? Det er personligheden – dvs. kroppen, følelserne og tankesindet, som underlægger sig sjælen. Hvordan kan man vide, at det sker? I denne proces bruges "som-om-metoden", for når man oprigtigt forestiller sig noget, "som-om" det er sådan, sker det til en vis grad. Derfor indgår der en bekræftelse og en visualisering. Man bekræfter – stille eller højt – at sådan ér det, og bekræftelsens energier begynder at gøre sig gældende. I begyndelsen sker det umærkeligt, men erfaringen viser, at det efterhånden bliver et kraftfuldt redskab i det meditative arbejde. Bekræftelsen tager normalt kun få sekunder.

Derefter indgår visualisering i koordineringen. Man forestiller sig sjælen som et lysende fokus cirka 30 centimeter over hovedet. Sjælens energi er overalt i og omkring den mediterende, men her er der et særligt brændpunkt, som ligger i forlængelse af hovedchakraets udstråling over issen. Man kan forestille sig dette sjælspunkt som en strålende sol, en gylden sfære, en smuk lotus eller simpelthen en kilde til lys, liv og kærlighed. Prøv at finde den foretrukne visualisering og hold fast ved den.

Herefter forestiller man sig, at fra dette brændpunkt strømmer der lys ned i brystområdet og "tænder hjertets sol". Tænk ikke på det fysiske hjerte, men på det æteriske hjertecenter, der sidder i midten af brystet. Sig nu bekræftelsen. Og løft derefter en strøm af lys fra "solen i hjertet" op i hovedet. Se et lysende klart fokus midt inde i hovedet. Man må gerne lade lyset strømme ud gennem pandecentret mellem øjenbrynene, som er fokus for den bevidste brobygning mellem personligheden og sjælen. Man er nu forankret i hjertecentret og har det bevidste fokus i hovedet.

Hvad nu, hvis man har vanskeligt ved at visualisere? Det gør ikke noget. Nogle mennesker danner klare billeder, når de forestiller sig noget. Andre "hører" i stedet for at "se". Det vigtige er ikke, at man kan "se" billederne, men at man gør sit bedste for at forestille sig dem. Husk at energi følger tanken. Det, man forestiller sig, vil uundgåeligt ske.

Endelig er der koordineringens første punkt, som her beskrives sidst, nemlig brugen af det hellige ord "OM". "OM" er sjælens lyd. Lyd sætter energi i bevægelse. Ved at intonere denne lyd, "OOOOOOOOOOMMM", forstærker man sjælens vibration og lader den give resonans i personligheden. Gør det én gang blidt men fokuseret i begyndelsen af meditationen, mens man stiller sig i sjælens tjeneste. Det styrker koordineringen og renser og forfiner svingningerne i den fysisk-æteriske, astrale og mentale energi. "OM" intoneres i én udånding. Læg vægten på "O", og afslut med et kort "M". Tonelejet ligger dér, hvor man selv finder det naturligt. Af hensyn til omgivelserne kan man intonere OM i tanken, men det er lettere at høre lyden end at forestille sig den.