Virkningen er navnlig interessant, når Solen befinder sig under horisonten, for så baner strålen sig omgående vej gennem Jorden. Lysstrålen er hvid og svagt guldfarvet, men når den fylder den intonerendes sjæl, strømmer den straks ud fra personen i syv store stråler i spektrets syv farver. Personen fungerer som en slags prisme, men de udstrømmende farvestråler har en form, der er det modsatte af den, man normalt kender i lignende tilfælde.

Normalt når man udstråler åndelig kraft, strømmer de sædvanligvis fra et punkt i det fysiske legeme − hjertet, hjernen eller fra et andet center − og idet de udstråles, spredes de mere og mere i vifteform i stil med strålerne fra et fyrtårn. Men i dette tilfælde begynder strålerne fra et punkt, der er bredere end mennesket − et punkt, som svarer til omkredsen af personens aura. Og i stedet for at sprede sig fra dette punkt, bliver de gradvis smallere indtil de smelter sammen i et punkt, som strålerne i en stjerne – selvom de naturligvis er lyskegler og ikke triangler.