Derefter lægger Kristus igen den flammende stav på stenen, og på det nøjagtige fuldmånetidspunkt kommer herren Buddha til syne som en gigantisk skikkelse, der toner frem gennem luften over de sydlige bakker.

Det Store Hvide Broderskabs medlemmer bøjer sig med hinanden i hænderne, og mængden bag dem kaster sig til jorden og bliver liggende, mens de andre synger de tre vers, som herren Buddha under sit fysiske liv lærte skoledrengen Chatta. Derefter rejser folkemængden sig op og ser ærbødigt på herren Buddha, mens Det Store Hvide Broderskab − til ære for dem − intonerer Maha mangala suttaens ædle ord.

"Herren Buddha, Sakyaernes víse, er den største lærer blandt mennesker. Han gjorde, hvad der skulle gøres, og har nået den anden bred (nirvana). Han er fuld af kraft og ener­gi. Ham, den velsignede, vælger jeg som min leder.

Sandheden kan ikke erkendes med de fysiske sanser. Sandheden befrier os for lidenskab, begær og sorg. Den lægger ikke pres på os, men er en­kel og logisk. Den sandhed vælger jeg som min leder.

Alt, hvad der gøres for de otte ophøjede væsener, som parvis udgør de fire grader, og som kender sandheden, giver fuldt ud sin store belønning. Dette broderskab af ophøjede væsener vælger jeg som min leder".