Buddhas aura
I gamle buddhistiske skrifter er Buddhas aura beskrevet, og i beskrivelserne består de af disse farver i nøjagtig samme orden. Da man i 1885 ønskede, at der skulle udformes et specielt flag til buddhisterne i Ceylon, foreslog oberst Henry Steel Olcott i samråd med Sinhalesebrødrene i Colombo, at der blev brugt den samme karakteristiske gruppering af farver. Henry Steel Olcott fortalte, at han nogle år senere fra den tibetanske ambassadør via Indiens vicekonge, som han mødte i Darjeeling, erfarede, at farverne var de samme som i Dalai Lamas flag. Idéen med denne symbolske fane så derfor ud til at være almindeligt accepteret, og den er set i buddhistiske templer så lang væk som i Rangoon og Sacramento i Californien.
Det er naturligvis umuligt blot nogenlunde at beskrive auraens stråleglans og farvernes renhed, når de ses med himlen som baggrund. Alt hvad man kan, er at forsøge at hjælpe læserens egen fantasi.
Den højrøde farve i menneskets aura forklares sædvanligvis udelukkende som udtryk for vrede, og det korrekt i det almindelige lavere astrale område. Men desuden opdager man, at på de højere trin ser man en langt flottere og mere lysende skarlagensrød − ligesom selve kernen i en levende flamme − som er udtryk for mod og beslutsomhed. Det er naturligvis disse egenskaber − endda i særlig høj grad − der ses i Buddhas aura.
|