Markering for ny tidsalder

Det blev glemt, at Nostradamus også var astrolog.

Nostradamus’ ord om ”den syvende måned” kan betyde september, septem = ’7’, i den gamle romerske kalender (hvor årets måneder starter med nytår i marts). September er traditionelt tilknyttet Jomfruen, det syvende stjernetegn, der starter 23. august. I dette perspektiv kunne Nostradamus’ profeti have denne konkrete relevans: 22. august 1998 indtraf en ringformet solformørkelse på en sjælden måde, nemlig direkte på stjernen Basiliskos, ”(rædsels)kongen”. Også 11. august 1999 indtraf en solformørkelse, denne gang var den total, ret tæt på stjernen, hvis langsomt bevægende position målt i forhold til forårsjævndøgn er på vej ind i Jomfruens himmelsektor. I det forløb vil da afsluttes − i astrologisk terminologi − i ”Fiskenes tidsalder”.

Den markering var kendt i oldtidens videnskaber, f.eks. af den græske astronom Hipparchos cirka 150 f.Kr. − og ses senere i Theon af Alexandrias såkaldte ”Håndtavler” i 300-tallet e.Kr.

Og for 450 år siden har Nostradamus altså markeret, hvor tærsklen ved startfasen til en ny astronomisk eller såkaldt ”platonisk” tidsalder (ca. 2160 år) skulle befinde sig. På Hipparkos’ tid skiftede tidsaldrene fra Vædderens til Fiskenes periode ved året 157 f.Kr. Dette skift ansås særligt markeret i det år af en solformørkelse direkte ”oven på” stjernen Basiliskos/Regulus.

På den tid var Jordens placering i rummet ændret således, at den pågældende stjernes position var 0 grader i Løven. Ovennævnte Theon har præcist beskrevet, hvordan man fra Basilisk-stjernen i Løven til enhver tid kan måle og beregne sig frem til forårsjævndøgnspunktets position.

Tilbage fra 157 f.Kr. og gennem de følgende 2158 år − pga. forårsjævndøgnspunktets langsomme baglæns bevægelse (præcessionen) − vil stjernen Basiliskos/Regulus således i perioden 1998-2012 være nået frem til en position i 0 grader i Jomfruens tegn.

Men foruden at Jordens position (netop målt ud fra forårspunktet) i forhold til stjernerne således bevæger sig, bevæger stjernen Regulus/Basiliskos sig også selv. Denne egenbevægelse sker i en lidt anden retning i relation til rummet end forårspunktets kurs. Da de to bevægelser på ingen måde er koordineret i fart og kurs, vil det for stjernen − som et punkt, der kun fylder en ubetydelig brøkdel af et buesekund på himlen − alligevel tage nær 14 år, før den (set fra Jorden) helt og holdent befinder sig inden for i Jomfruens himmelsektor. − Inkluderes disse data, fremstår den ny tidsalder dermed som en fuldt etableret kendsgerning i år 2012. (Det er faktum, at det årstal ligeledes præciseredes af de gamle maya-astronomer i Mellemamerika).

Kongestjernen Regulus
− fra græsk: Basiliskos
− befinder sig i årene 1998-2012 lige på grænsen
mellem Løvens og Jomfruens stjernebilleder.

Ifølge oldtidens astrologiske tradition kunne efterklangen af de påståede følger, som traditionelt blev varslet ved en solformørkelse, tænkes at vare cirka et helt år frem, til en ny solformørkelse indtraf på en lignende dato. I det aktuelle tilfælde ville man have udtrykt det således, at det pågældende varsel peger på perioden fra formørkelsen den 22. august 1998 til formørkelsen den 11. august 1999. Yderligere fra samme tradition kunne siges, netop her er selve starten på indtrædelsesfasen til den såkaldte Vandbærerens tidsalder konkret markeret.