Ordet "nyt" spænder vidt. Det kan bruges i mange forskellige relationer, som man skal kunne skelne mellem for at forstå og benytte budskabet korrekt. "Ny" kan derfor dække over forskellige begreber, som:

1. At erfare noget, der er velkendt for andre. Det kan man kalde det "eksistentielle nye". Der er en væsentlig forskel mellem information og intellektuel viden, som andre har erfaret, og som man selv erfarer for første gang. Et tydeligt eksempel er forskellen mellem at høre eller læse om kærlighed, og selv blive forelsket. I eksistentiel forstand er hver erfaring ny og unik. Når talen er om forelskelse, kan man sige, at hver efterfølgende "forelskelse" er ny og anderledes, fordi personen, der forelsker sig, har forandret sig, og de efterfølgende partnere er forskellige. I pædagogiske kredse erkender man, at det er værdifuldt og endda nødvendigt, at disse erfaringsprocesser gentages, og det har været den impuls, der ligger bag nye undervisningsmetoder.

2. Nye former og nye symboler, der giver udtryk for eksisterende idéer, principper og værdier, er et meget vigtigt punkt, fordi mange tager fejl, når de skelner mellem en idé og dens udtryk, mellem en sandhed og dens fremstilling og mellem en værdi og betingelserne for dens virkeliggørelse. Manglende evne til at skelne på denne måde kan have meget uheldige konsekvenser. Ofte kan afvisning af en bestemt form eller et bestemt udtryk medføre, at man afviser den tidløse idé eller det princip, der ligger bag den. Reaktionerne mod den gamle holdning til moral er et tydeligt eksempel på dette. Afvisning af de krystalliserede, dogmatiske, fanatiske og ofte umenneskelige og hykleriske regler og tabuer, der herskede i samfundet i 1800-tallet, rejste sig til et oprør, og det gik så vidt i nogle tilfælde, som til at nægte at se nogen værdi eller noget etisk i et hvilket som helst moralsk princip. Det svarer til − for at bruge et populært udtryk − at hælde barnet ud med badevandet.

Man kan sige, at manglende skelneevne er årsag til, at der fokuseres på formen i stedet for på ånden. Med andre ord, hvis en sandhed og et princip ikke præsenteres i en særlig form, så er mennesket ikke i stand til at opfatte den. Den slags erkendelser kræver, at man bruger den abstrakte tænkeevne og intuitionen, og derfor er det vanskeligt, men man kan altid prøve at opfatte den idé, der ligger bag eller inde i de forskellige formler om det, der dukker op på forskellige tidspunkter i forskellige tanke- og trosretninger. Det vil gøre det muligt at forstå det, når det præsenteres på en ny måde.

3. Et mindre drastisk men uundgåeligt "nyhedspræg" kan man se i den løbende og til tider ret omfattende forandring af de eksisterende former, og i den måde de tilpasses og fornyes på. Det er den sande og konstruktive betydning af "reformation". Der foregår hele tiden en omfattende proces i menneskets legemer, i sprogenes udvikling og på mange andre områder.

4. Ny betoning eller "hovedvægt", der lægges på en specifik kvalitet eller på et aspekt af et samlet principielt område. Et eksempel findes inden for det religiøse område. De fleste religioner indeholder og forkynder de samme grundlæggende principper og værdier, eksempelvis lys (indre oplysning, sandhed, visdom) og kærlighed (den gode vilje, harmløshed, barmhjertighed), men de tillægger dem forskellig betydning.

Buddha betonede navnlig indre oplysning og visdom, selvom han i sit liv og sin lære samtidig gav udtryk for kvaliteter som kærlighed og broderskab via barmhjertighed og harmløshed. Det bekræftes af en beretning, for efter at han havde opnået indre oplysning og frigørelse fra reinkarnation, var han så motiveret af dyb medfølelse med menneskehedens uvidenhed og dens lidelser, at han valgte at blive på Jorden. Han vandrede gennem Indien i mere end halvtreds år og underviste sine disciple i de fire ædle sandheder.

Kristi lære, der kom nogle få århundreder senere, lagde hovedvægten på næstekærlighed, selvom læren på ingen måde negligerede visdom. Hans lignelser er fyldt med visdom, og uden tvivl flettede han endnu større rigdomme af visdom ind i undervisningen til sine disciple. Det er fra disse væsentlige hovedpunkter − uanset hvor forskellige de er − at nye religiøse doktriner, former og levemåder er opstået.

5. Nye anvendelsesmuligheder af et allerede kendt princip eller en lov sker kontinuerligt − navnlig indenfor naturvidenskab og teknologi. De store fremskridt med hurtigere fly skyldes de nye måder at udnytte princippet om aerodynamik og princippet om metallurgi. De nye måder at bruge disse principper på gjorde det muligt at udvikle jetmotoren. Og før det blev det muligt for mennesket i det hele taget at få den første flyvemaskine til at lette fra jorden.

6. Nye kombinationer af eksisterende elementer kan danne nye stoffer. Det er baggrunden for de kemiske virksomheders utallige nye produkter − eksempelvis plastik.

Det er vigtigt at forstå, at samarbejde i grupper, der har til hensigt at blande forskellige elementer og idéer, kan resultere i helt nye resultater, for en syntese af det gamle kan blive noget magisk originalt og nyt. Princippet om syntese er blevet anvendt i Teilhard de Chardins lære om menneskehedens sociale og åndelige evolution og i Robert Assagiolis lære om psykologi, for de opbyggede deres emner med psykosyntese som grundlag.

7. Nye fremgangsmåder, teknikker, handlemåder og levemåder, der kan spænde lige fra den måde, Gandhi ændrede uafhængighedsbevægelsen på i Indien til nye former for ikke-voldelige aktioner og til at finde frem til nye og mere oplyste måder til at skabe positive relationer mellem familier og kolleger. De fleste har ofte været vidne til, hvordan nye processer i fabrikation og teknologi har forandret industrien. Det er Henry Fords samlebånd et godt eksempel på. Udviklingen af vekselstrømmen og den rolle den har spillet i udbredelsen af information, er en nye version af, hvordan ny teknologi kan forandre menneskehedens liv.

8. Det absolut virkeligt nye. Her drejer det sig om noget originalt, noget uden fortilfælde og nogle gange modsætninger til noget eksisterende. Det kan ses både i naturen og i menneskers forhold til hinanden. I naturen kaldes det "fremspirende evolution", dvs. udvikling, hvor noget helt nyt vokser frem. Nye planter og nye dyrearter opstår via biologiske "mutationer". Det "nye uden fortilfælde" skabes af menneskets kreative evner, og derved opstår nye stilarter i kunst, nye litterære værker, nye videnskabelige opdagelser og nye teorier. Et godt eksempel er fysikeren Stephen Hawkings teorier om tid og rum, og udviklingen i de to sidste århundreders nye kommunikationsmetoder fra telegraf, til telefon, til fax, til computer og til internet.

Alle disse forskelligheder i det nye er til stede, og de medvirker i opbygningen af Den Nye Tidsalders mønster, og derfor vil det være klogt at fastholde dem i tankerne. Derved bliver man i stand til at forstå deres påvirkning og til at samarbejde med dem på en intelligent måde.