Trænede og utrænede kroppe

Den tibetanske mester Djwhal Khul vejleder med en klar og utvetydig udtalelse, for han siger, at sjælen lettere kan arbejde gennem fysiske kroppe, som sjælen i lang tid har trænet til sjælens formål, end gennem yngre utrænede kroppe. Den altafgørende faktor er det niveau af bevidsthed, man har udviklet i forhold til gennemsnitsmenneskets bevidsthed. Der findes ikke en mere egnet periode til opfyldelse af den åndelige målsætning, end i de år, hvor begæret toner ud, hvor pligterne nedtrappes, og hvor tidspresset lettes.

Alderdommen er mulighedernes år for disciple. Muligheder for at yde en større indsats i projekter, der er sat i gang, og mulighed for at komme i gang med nye. I alderdommen har disciplene værdifulde timer, hvor tankeenergien kan bruges kreativt, og meditationsarbejdet kan uddybes. Alderdommen kan være år med større udstråling og meningsfulde initiativer. Det kan være en periode, hvor disciplene opdager – måske til deres egen overraskelse – at de har fået evner, som nu kan bruges til at udstråle kærlighed og lys, vilje og formål fra det Guddommelige Selv, som de selv er en lille del af.

I de unge år og i midten af livet skal aspiranter og disciple håndtere mange forskellige udadrettede forpligtelser. Der er krav fra familie og venner, der er samfunds­mæssige forpligtelser, der skal arbejdes for at tjene til livets opretholdelse, børnene skal passes og opdrages, og det er nødvendigt at leve op til krav fra omgivelserne. Alt dette fjerner – som det skal i denne fase i livet – bevidstheden fra den primære livsopgave, nemlig at leve som sjæl, at give udtryk for åndelige energier, at lære at erkende, forstå og leve i overensstemmelse med de åndelige sandheder.

Hvis et menneske har været åndeligt søgende i mange liv, vil det have udviklet vigtige evner til at fokusere bevidstheden om sjælens formål på trods af disse begrænsninger, og i et vist omfang vil det kunne bruge dem som aspekter i sit esoteriske arbejde. Men et menneske, der i dette liv for første gang tager fat på åndsvidenskabelige studier – eller som er relativt ny inden for området – vil disse forpligtelser opleves som en forhindring, der afskærer den studerende fra sit livsmål. Den opmærksomhed, den studerende gerne ville give det esoteriske arbejde, afledes.

Denne afledning er naturligvis kun tilsyneladende. I virkeligheden øver man sig i at udfolde og styrke de egenskaber og talenter, der er behov for, hvis sjælen skal arbejde gennem sit redskab − den integrerede personlighed − med størst mulig effektivitet. Hvis disse ydre forpligtelser opfyldes på den rigtige måde, medfører det, at uønskede og hindrende elementer i karakteren sygner hen og gradvis forsvinder.