Sjælskontakt

Her antydes typen og rækkevidden af det arbejde, mestrene sigter efter at opnå for menneskeheden gennem deres disciple. Det er et arbejde, mestrene skitserer og planlægger, og de stiller den nødvendige undervisning til rådighed. Men arbejdet må i sidste ende udføres af deres disciple − og måske i særdeleshed af de ældre disciple, som efter at have arbejdet i mange år, nu er nået et tidspunkt, hvor den vigtige forandring i bevidsthed kan finde sted, så de nødvendige, nye erkendelser kan muliggøres. For man må huske, at for at en discipel kan begynde at registrere indtryk, der kommer direkte fra mesteren, kræver det, at der er opbygget en effektiv sjælskontakt, som kan benyttes til enhver tid.

Den tibetanske mester oplyser desuden, at en af hans funktioner er at ”forankre” tanker i menneskehedens sind og at sætte ord på bestemte fremspirende ideer, som derved kan få indflydelse på tænkere på højere niveauer. Disse tænkere er ansvarlige for at bundfælde ideerne i menneskets bevidsthed.

Det er klart, at den tibetanske mester håber at finde den nødvendige deltagelse fra disciple i denne ”aldersgruppe”. De er i høj grad fri for krav om gruppeforpligtelser og familiære ansvar. De har tid! De har hjerneceller, der kan reagere på et passende højt vibrationsniveau – og desuden har de andre sjældne potentialer: Lange, stille perioder af ensomhed, hvor de kan forske, meditere dybt og respondere intuitivt på de høje guddommelige ideer.

Det er vigtigt at huske, at den tibetanske mester har sagt, at hans særlige mål er, at han vil skrive:

”- for den generation, som vil give udtryk for sine tanker ved slutningen af det 20. århundrede, og som vil indlede Den Nye Tidsalder ved at begynde med visse forudsæt­ninger, der i dag kun er drømme for de mest ophøjede drømmere”.

Århundredets afslutning henviser til overgangen ved årtusindskiftet, og hvis disse nye tænkere skal opfylde deres skæbne, har de brug for forståelse og støtte fra de, der kan bygge bro mellem den begyndende nye tidsalder, og den tidsalder, der er ved at forsvinde. Her er der igen en dynamisk mulighed for disciple i de ældre aldersgrup­per. De kan være opmærksomme på ethvert ægte udtryk for denne ”nye” præsentation (som jo bare vil være den tidløse visdom, som de kender så godt, i den ny klædning). De kan opmuntre alle, der formidler til disse nye tanker og hjælpe med at udbrede budskabet. De kan også være klar til at hjælpe og støtte de nye verdenstjenere, som sikkert vil møde mange vanskeligheder, til at modstå modstand og give den forståelse, det venskab og den kloge rådgivning, de som ældre disciple (der aktivt fastholder deres indre forbindelse) er i stand til at give.

Overvej grundigt Djwhal Khuls udsagn om, at aspiranternes vigtigste opgave ...

”- er at opdyrke den højere sensitivitet, at gøre sig selv så ren og uselvisk, at sindet forbliver uforstyrret af begivenhederne i de tre lavere verdener”,

- og at udvikle den opmærksomme, åndelige sans, som tillader dem at modtage budskaber og derefter at fortolke disse budskaber korrekt.

Det er sandt, at disciple, der er engageret i verdens aktiviteter, kan have opnået en så stabil mental orientering, at deres sind ...

”- ikke forstyrres af begivenhederne i de tre lavere verdener”.

Ikke desto mindre vil denne tilstand mere sandsynligt vise sig, når behovet for ydre tjenestearbejde er reduceret, og man kan vende tankesindet mere stabilt mod den virkelighed, som rummer alle begivenheder i sig.

Igen præsenteres muligheden eller privilegiet for disciple oppe i alderen. De skal ganske enkelt glemme de sædvanlige opfattelser, klicheerne, ideerne om tilbagetrækning og begrænsning, som normalt farver og påvirker deres vurdering af muligheden for tjenestearbejde i det sene afsnit af livet. Når disse bånd brydes, er man fri til at handle inden for et udvidet område, og til fuldstændigt at udnytte de højt specialiserede områder af tjenestearbejde, som nu er tilgængelige.