I forbindelse med reinkarnationen læres i indiske religioner om karma (fra sanskrit, forbundet med betydninger af 'gøre' eller 'gerning'). Det er en lov om ligevægt, der forsøger at genoprette alt efter karakteren af et individs gerninger, som kan have opsummeret en skyld ("synd") eller gæld, der endnu ikke er udlignet. Denne gæld kan ifølge karmaloven tages med ind i næste liv og slettes først efter færdigbehandling gennem bevidst erkendelse.

I den indiske hindureligion, der rummer mangfoldige retninger, mener man ud fra nogle skolers karmalære, at det ikke kan betale sig at ændre på noget i verden, men for andre er læren den stik modsatte af denne 'sovepudeopfattelse' og en motivation til at blive bevidst om, hvordan man lever sit liv.

Den indiske jainareligion (jainas grundlægger Mahavira var Buddhas lærer) har opstillet en hel lære med specifikation af arten af karma i otte hovedtyper. De kaldes "formørkelser" − f.eks. opfattelses-formørkende, status-formørkende, kraft-formørkende m.fl.

I nogle skoler trækkes der forbindelser til indisk stjernelære med en ofte rigid skæbnetro, hvor de nævnte hæmninger og træk relateres til f.eks. de såkaldte måneknuders "karmasignifikans" himmelpositioner.

Hæmningsbegreberne er genkendelige i terminologien i vesterlandsk psykologi − f.eks. som blokeringer, hæmninger, belastninger og tyngde. Psykiatere, der praktiserer ud fra dette princip, fastholder med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier, at en stor del af voksne menneskers adfærd er styret af tidligere traumer. Spørgsmålet kan være hvor langt tidligere?

Men ifølge reinkarnationslæren skal en del af denne karma søges længere tilbage end det nuværende liv. Ansvaret er det enkelte menneskes, som derfor inden for de givne rammer vil opleve at have en fri vilje, dvs. selv at have et valg. Rammerne kan individuelt være snævre − med deraf mindre frie valg.

Når rammerne overses og ikke erkendes, afspores analyserne over for spørgsmålet "skæbne kontra fri vilje". Mange filosoffer har ikke forstået at skelne og forstår ikke, at fri vilje ikke er det samme som frie valg.