Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

REINKARNATION - RELIGIONENS TABTE DIMENSION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Reinkarnation-den-tabte-dimension-Ove-von-Spaeth

REINKARNATION - RELIGIONENS TABTE DIMENSION (10 af 21)


Reinkarnationslæren, som er udbredt hos mere end en tredjedel af Jordens folk, tilhørte også oprindeligt den kristne kirke.

REINKARNATION - RELIGIONENS TABTE DIMENSION (10 af 21)

Den oldkristne kirke

og reinkarnation

 

Reinkarnation-den-tabte-dimension-15-Ove-von-Spaeth

Dantes Paradiso, illustreret i middelaldermanuskript.
Beatrice og Dante møder St. Peter.

 

I gnostiske og visse kristne grupper mente man, at Jesus lærte om reinkarnation. Desuden lod Jesus forstå, at det ikke er tilstande, der skulle komme, men at de allerede findes. Igen, der blev fortolket.

Videre i teksten i Johannesevangeliet (3,7) sagde Jesus om at være født af ånd, at:

 

"… I må fødes fra oven (anóthen) …".

 

Det blev anvendt i denne betydning i kirkefaderen Origenes' sekssprogede bibeloversættelse Hexapla, cirka 190 e.Kr. Denne form følges af østkirken, i bl.a. græsk-ortodokse, armenske og gotiske bibler.

Derimod støtter vestkirken sig på den syriske Peshitta- og latinske Vulgata-bibeloversættelse, hvor en anden form kendes fra kirkefaderen Justin Martyr (100-165 e.Kr.). Han oversatte det sådan:

 

"… I må fødes på ny …".

 

Dette er ikke helt præcist, og kunne derfor give anledning til misforståelse om at blive født i ("kun") to omgange. Men det citerede græske udtryk anóthen er desuden (sjældnere) anvendt i betydningen 'fra begyndelsen', der i tidssammenhæng opfattes som placeret "oppe i fortiden". Der er en vis logik i at være født af ånd og derfor at komme, "fra oven", "oppe fra", ligesom der derfor må startes fra "en frisk begyndelse".

Paulus, der var jøde, skrev, at mennesket i sig selv er ånd − dvs. en essens af "værenhed" og dermed af evighed. Paulus sagde (Apostlenes Gerninger 20,10) om en besvimet dreng:

 

"… Vær ikke urolige, for hans sjæl er i ham …".

 

En række kirkefædre og biskopper som Justin Martyr, Clemens af Alexandria og Origenes − foruden Tertullian, Gregor af Nyassa, samt Synesius og Apollinarius − var alle tilhængere af reinkarnationsidéen.

Kirkens største teolog Augustin foreslår i sit værk Contra Academicos (400-tallet e.Kr.), at "Platon var genfødt som filosoffen Plotin".

Opfattelsen er tæt på synsvinklen hos den græske forfatter og indviede Plutarch, der 400 år tidligere i sit værk Parallelle Liv vil vise Cæsars ligheder med Alexander den Store (og forsøger at demonstrere det ved andre "par" af "ligedannede" historiske personligheder) på en sådan måde, at det også kunne give indtryk af, at hvert "par" kunne være samme menneske, der var genfødt.

Ovennævnte kirkefader Justin Martyr, der i øvrigt var samaritaner af fødsel og opdragelse, omtaler udtrykkeligt, at sjælen inkarnerer mere end én gang i menneskekroppe. Han afviste at man kunne huske tidligere erfaringer i den kropslige form "den næste gang". Han gik endda ind for − ligesom hinduerne − at sjælen også kunne genfødes i dyr, og nogle skoler inden for flere retninger betragtede det for en form for straf.

 

Reinkarnation-den-tabte-dimension-16-Ove-von-Spaeth

 

Gnostisk-kristne troede på reinkarnation

Ifølge det gnostisk-kristne Filipsevangelium kunne mennesket ved erkendelse af sin egen guddommelige natur frigøre sig fra døden. Senere betonede de oldkristne igen og igen det evige liv − og netop reinkarnationen kunne ses som det direkte udtryk for det evige liv. I det gnostisk-farvede, men reelt kristne Thomasevangelium siger Jesus:

 

"… de døde bliver født igen …".

 

Omkring 150 e.Kr. var en egyptisk gnostiker, Valentius, ved at blive valgt til pave i Rom. Det blev modarbejdet af nogle af de andre kristne grupper. Selvom gnostikerne med bl.a. deres lære om reinkarnation blev forfulgt af kirken, overlevede idéerne. Og i et videre forløb flere hundrede år senere opstod nye grene − denne gang i Europa, især koncentreret i Frankrig, nemlig katharerne og albigenserne. I Mellemøsten − især i Libanon − opsamlede de senere drusere flere dele fra både gnostikernes og buddhismens opfattelse.

Reinkarnationslæren fandtes ikke alene hos kristne-gnostiske grupper, bl.a. basilianere, valentianere − og senere hos katharer, albigensere og valdensere − men også hos semi-kristne grupper som priscillerne (i Spanien) og manikæerne. Katharernes/albigensernes lære fastholdt fra bl.a. gnostiske grene reinkarnationsidéer som en del af religionen. Kirken reagerede hårdt imod denne opfattelse med forfølgelser. Men traditionen for reinkarnationslæren var uhyre stærk.

 

Reinkarnation-den-tabte-dimension-17-Ove-von-Spaeth

Koptisk Thomasevangeliet, fra Nag Hammadi

Artikel-Reinkarnation-den-tabte-dimension-Ove-von-Spaeth
Download-fil: REINKARNATION - RELIGIONENS TABTE DIMENSION - Ove von Spaeth


Artikel-Reinkarnation-den-tabte-dimension-Ove-von-Spaeth
Læsefil med vendbare sider: REINKARNATION - RELIGIONENS TABTE DIMENSION