En anden kendt fortaler for åndsvidenskaben var tyskeren Rudolf Steiner. Han udsprang også af den teosofiske bevægelse, for han var simpelthen leder af Det Teosofiske Samfunds sektion i Tyskland fra 1902 til 1912. Men han blev på et tidspunkt uenig med Annie Besant, som på det tidspunkt var verdenspræsident. Uenigheden gjaldt blandt andet Krishnamurti og den rolle, han eventuelt skulle have haft. Resultatet var en række advarsler fra Annie Besant. Da han valgte at ignorere advarslerne, var hun nødt til at ekskludere ham. Årsagen var, at han reelt stillede krav til medlemmerne, og disse krav var i uoverensstemmelse med Det Teosofiske Samfunds vedtægter, der kræver total tankefrihed.

Rudolf Steiner begyndte at stille krav til medlemmerne ... krav, som vedrørte deres personlige holdning til læren. Netop dette spørgsmål har man fra den teosofiske bevægelses grundlæggelse betragtet som uhyre vigtig. Man hverken må, kan eller skal stille krav til andres måde at tænke på og fortolke. Det Teosofiske Samfund havde medlemmer fra mange religioner, og hvis lederne på nogen måde blandede sig i og bestemte, hvad mennesker personligt tænker og tror på, ville et meget væsentligt princip i den teosofiske lære være undergravet. Det Teosofiske Samfund ville reelt stå med et grundlag, der er identisk med kirkernes dogmatiske trosgrundlag.

Annie Besant var ganske enkelt tvunget til at ekskludere Rudolf Steiner af Det Teosofiske Samfund. Resultatet var, at han skabte sin egen organisation − og han trak mange af de tyske og skandinaviske medlemmer med sig. Nogle af disse medlemmer dannede Det Antroposofiske Selskab.

Antroposofien var i virkeligheden ikke et brud med de teosofiske ideer. Rudolf Steiner bibeholdt alle de grundlæggende teosofiske ideer, men han tilføjede en del af Goethes tanker og en ny, selvopfunden kristen trosretning. Resultatet var antroposofien, der betyder “viden om mennesket”, mens teosofi betyder “viden om det guddommelige”.

I 1902 udgav Rudolf Steiner Das Christentum als mystische Tatsache (“Kristendommen som mystisk kendsgerning”), og fra dette tidspunkt begyndte Kristus-skikkelsen gradvis at indtage en mere central plads i Rudolf Steiners verdensbillede.

Men det, der navnlig har gjort antroposofien kendt i alternative kredse, er Rudolf Steiners ideer om kunst, politik, pædagogik, lægevidenskab, landbrug og gymnastik. Rudolf Steiner havde veludviklede psykiske evner, og derfor har han givet et stort bidrag til den metafysiske forskning. Lige til sin død i 1925 forblev Rudolf Steiner en interessant tænker. Men hans fundament og hans rødder er vokset frem af mulden i den teosofiske bevægelse.

Statue af H.P. Blavatsky og Henry Steel Olcott i
Det Teosofiske Samfunds hovedkvarter i Adyar.