”Selvom markedet som regel er en velegnet metode til at organisere økonomisk aktivitet, er der nogle vigtige undtagelser. Der er to væsentlige begrundelser for regeringer til at blande sig i økonomien: For at fremme effektivitet og for at fremme lighed. De fleste indgreb tjener enten til at øge den økonomiske ‘kage’ eller til at ændre fordelingen af ‘kagen’.

Den usynlige hånd får normalt markedsområdet til at placere ressourcerne effektivt. Af forskellige grunde fungerer den usynlige hånd imidlertid ikke altid. Økonomer bruger udtrykket markedssvigt for at beskrive en situation, hvor markedskræfterne ikke fordeler ressourcerne effektivt.

Et markedssvigt kan stamme fra en ydre årsag. En ydre årsag kan f.eks. være virkningen af et menneskes handlinger, der påvirker en udenforstående. Forurening er det klassiske eksempel. Hvis en kemisk fabrik ikke skal dække alle omkostninger ved den røg, den lukker ud, vil den sandsynligvis udsende for meget. I disse tilfælde kan regeringen øge den økonomiske vækst gennem miljøregulering (idet almenvellet betragtes som ‘markedet’).

En anden mulig grund til markedssvigt er markedsmagt. Markedsmagt betyder, at en person (eller lille gruppe af per­soner) har mulighed for på urimelig måde at påvirke markedspriserne. Et eksempel kan være, at alle i en by har brug for vand, men der er kun én brønd. Ejeren af brønden har markedsmagt − i dette tilfælde monopol − over vandsalget. Brøndens ejer er ikke underkastet den strenge konkurrence, som den usynlige hånd normalt benytter til at holde egoismen og grådigheden under kontrol. I den salgs tilfælde er det klart, at en regulering af de priser, monopol-ejeren tager, kan øge den økonomiske effektivitet.

Den usynlige hånd er endnu mindre i stand til at sikre, at økonomisk fremgang fordeles retfærdigt. En markedsøkonomi belønner mennesker i forhold til deres evne til at producere ting, som andre mennesker er villige til at betale for. Ver­dens bedste basketballspiller tjener mere end verdens bedste skakspiller, simpelthen fordi folk er villige til at betale mere for at se basketball end skak. Den usynlige hånd sikrer ikke, at alle har tilstrækkeligt med mad, rimelig beklædning og tilstrækkelig sygesikring. Et mål for en del af den politiske styring − f.eks. indkomstskattesystemet og sygesikringssystemet − er at skabe en mere ligelig fordeling af den økonomiske vækst.

Når en regering nogle gange siger, at den vil øge markedsresultaterne, så betyder det ikke altid, at den gør det. Politik skabes ikke af engle, men af en politisk proces, der langtfra er fuldkommen. Nogle gange tilrettelægges en politik simpelthen for at belønne de politiske magthavere − nogle gange af ledere med gode hensigter, men som ikke har tilstrækkeligt med informationer. Et af den økonomiske videnskabs mål er at hjælpe mennesket til at bedømme, hvornår en regerings politik kan forventes at fremme effektivitet og lighed − og hvornår ikke.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 10