Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER (13 af 16)


Menneskehedens økonomiske ubalance svarer til det enkelte menneskes sygdom. Der er ingen fri strøm af livsfornødenheder til fordelingscentralerne.

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER (13 af 16)

8. princip

 

Sådan fungerer økonomien i sin helhed:

 

 

10-økonomiske-principper-20-Terry-Schansman

 

8. princip

 

Et lands levestandard afhænger af

evnen til at producere varer og tjenesteydelser

 

”Forskellene i levestandard på Jorden er uhyggelig stor. I 1993 tjente gennemsnitsamerikaneren ca. 25.000 dollars. Samme år tjente mexicaneren gennemsnitligt 7.000 dollars, og nigerianeren gennemsnitligt 1.500 dollars. Det er ikke mær­keligt, at disse store forskelle i indkomst kan afspejles i livskvaliteten. Borgere i højindkomstlande har flere Tv-apparater, flere biler, bedre føde, bedre sundhedssystem, og de kan forvente et længere liv end borgere i lavindkomstlande.

Forandringerne i levestandard er i tidens løb også blevet store. I USA er indkomsterne historisk set vokset med ca. 2% om året (efter justering i forhold til forandringer i leveomkostninger). Med denne hastighed fordobles gennemsnitsindkomsten hvert 35. år. I nogle lande har den økonomiske vækst været endnu hurtigere. F.eks. i Japan er gennemsnitsindkomsten blevet fordoblet de seneste 20 år, og i Sydkorea er den fordoblet i løbet af 10 år.

Hvad forklarer disse store forskelle i levestandard blandt nationerne? Svaret er overraskende simpelt. Næsten alle forskelle i levestandard skyldes forskelle i landenes produktivitet − dvs. den mængde varer og tjenesteydelser, der kan fremstilles på en arbejdstime. I lande, hvor arbejdere kan skabe en stor mængde varer og tjenesteydelser pr. time, har de fleste indbyggere en høj levestandard. I lande, hvor arbejderne er mindre produktive, har de fleste ind­byggere en mere beskeden levestandard. Tilsvarende bestemmer et lands vækstrate i produktivitet også vækstraten i gennemsnitsindkomsten.

Den grundlæggende sammenhæng mellem produktivitet og levestandard er simpel, men den har langtrækkende konsekvenser. Hvis produktivitet er det, der grundlæggende be­stemmer levestandarden, må andre forklaringer have sekundær betydning. F.eks. kan det være fristende at give fag­foreninger eller love om minimumsløn æren for stignin­gen i levestandarden hos arbejdere i det 20. århundrede. Men den sande ‘helt’ er arbejdernes stigning i produktivitet. Et andet eksempel er − som nogle kommentatorer har påstået − at forøget konkurrence fra Japan og andre lande forklarer den lave vækst i USA i 1990’erne. Men den sande skurk er ikke konkurrence fra udlandet, men afmatning i væksten af produktivitet i USA.

Forholdet mellem produktivitet og levestandard har også stor betydning for regeringens politik. Når man overvejer, hvordan en politik vil påvirke levestandarden, er nøglespørgs­målet: Hvordan vil det påvirke evnen til at pro­ducere varer og tjenesteydelser? For at øge levestan­darden må regeringen øge produktiviteten ved at sikre, at arbejdsstyrken er veluddannet, og at den har de nødvendige red­skaber til at producere varer og tjenesteydelser, og at den har adgang til den bedst mulige teknologi.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 11-12

 

10-økonomiske-principper-21-Terry-SchansmanIfølge dette princip er der kun et lille skridt til ”forbrugerisme”, som er tanken om, at forbrug skal stimuleres, fordi det er åbenlyst, at høj produktivitet kun kan opretholdes, hvis produkterne forbruges. Som man allerede ved, fører højt forbrug også til miljøproblemer, som på sigt påvirker produktiviteten negativt på mange forskellige måder. Desværre er økonomerne usikre på, hvordan man kan sænke forbruget uden at skabe nedgang i økonomien, og det kan føre til økonomisk recession eller endog depression − jf. 10. princip.

Når befolkningstallet øges – og det gør det på grund af bedre og sundere levevilkår − så vil en fastholdelse af det samme forbrug pr. indbygger medføre forøget forbrug og dermed et større pres på miljøet. Det medfører et krav om en befolkningstilvækst på nul. Men det virkelige spørgsmål er, hvordan opretholder man en sund økonomi, som indebærer gode levevilkår for alle, uden at man behøver at fortsætte i ”forbrugerismens” trædemølle?

Artikel-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman
Download-fil: 10 ØKONOMISKE PRINCIPPER - Terry Schansman


Artikel-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman
Læsefil med vendbare sider: 10 ØKONOMISKE PRINCIPPER