Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER (15 af 16)


Menneskehedens økonomiske ubalance svarer til det enkelte menneskes sygdom. Der er ingen fri strøm af livsfornødenheder til fordelingscentralerne.

10 ØKONOMISKE PRINCIPPER (15 af 16)

10. princip

 

Samfundet står over for en kortsigtet afvejning

mellem inflation og arbejdsløshed

 

10-økonomiske-principper-24-Terry-Schansman

 

”Hvis inflation er så let at forklare, hvorfor har politikere så ofte svært ved at undgå den? En af grundene er, at man regner med, at bekæmpelse af inflation er årsag til øget arbejdsløshed. Denne afvejning mellem inflation og arbejdsløshed kaldes Phillips-kurven efter den økonom, som første gang undersøgte denne sammenhæng.

Phillips-kurven er konstant et stridspunkt blandt økonomer, men de fleste accepterer i dag tanken om, at der fin­des en kortsigtet afvejning mellem inflation og arbejdsløshed. Den generelle forklaring er, at det skyldes, at nogle priser er lang tid om at tilpasse sig. Hvis man f.eks. antager, at en regering reducerer pengemængden, så vil den eneste virkning på langt sigt være et generelt prisfald. Men ikke alle priser vil tilpasse sig straks. Det kan tage mange år, før alle virksomheder har udgivet nye prislister og varekataloger, før alle fagforeninger tillader reduktioner i løn, og før alle restauranter har trykt nye menukort. Man siger, at priser ‘klæber fast’ på kort sigt.

Fordi priserne klæber fast, kan forskellige regeringsindgreb få kortvarige virkninger, der er anderledes end de tilsigtede langvarige. Hvis en regering f.eks. formindsker pengemængden, formindskes den mængde, som befolkningen kan bruge. Lavt forbrug kombineret med priser, der ‘klæber fast’ i et for højt leje, formindsker den mængde varer og serviceydelser, som virksomhederne kan sælge. Mindre salg tvinger virksomhederne til at fyre ansatte. På denne måde vil en reduktion i pengemængden midlertidigt give mere arbejdsløshed, indtil priserne har tilpasset sig forandringen fuldt ud.

Den gensidige virkning mellem inflation og arbejdsløshed er kun midlertidig, men kan vare i flere år. Phillips-kurven er derfor vigtig for at forstå mange tendenser i økonomien. Navnlig kan politikere udnytte denne afvejning ved at benytte forskellige politiske metoder. De kan ændre det offentlige forbrug og skatteindtægterne, og pengemængden kan på kort sigt påvirke den gensidige virkning mellem inflation og arbejdsløshed. Fordi disse penge- og monetære virkemidler kan være så stærke, er det naturligvis til konstant debat, hvordan politikere skal bruge disse metoder, eller om de overhovedet skal benyttes.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 11-12

Artikel-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman
Download-fil: 10 ØKONOMISKE PRINCIPPER - Terry Schansman


Artikel-10-økonomiske-principper-Terry-Schansman
Læsefil med vendbare sider: 10 ØKONOMISKE PRINCIPPER