Det er vigtigt at notere sig, at dette princip omfatter uhåndgribelige goder − f.eks. ‘intellektuel berigelse’. Uhåndgribelige goder og omkostninger kan være meget vanskelige at bedømme og omregne til penges værdi. Man prisfastsætter uhåndgribelige elementer ved at stille spørgsmål som: Hvor meget vil det koste (ikke) at gøre det? Skal alt omregnes til kroner og ører? Faktisk er kulturen så gennemsyret af prisfastsættelse, at man nærmest gør det automatisk. Hvis læseren ikke tror det, så tænk på et vanskeligt problem i det personlige liv og spørg derefter: ‘Præcis hvor mange penge vil det koste at løse dette problem?’

Jacob Needlemen påpeger i sin bog:[1]

”Næsten alle de vanskeligheder man tænker på som etiske problemer, sensitive problemer, menneskelige relationer, problemer der involverer kærlighed, ære og pligt, kan løses ved en bestemt prisangivelse.” Men hvad er omkostningen ved ikke at meditere? Og skal man altid sætte en pris på værdien, bare fordi den kan udregnes i kroner og ører?

Penge er en af menneskehedens største opfindelser. Penge gjorde det muligt for menneskeheden at udvikle sig på alle niveauer og til at udvikle et økonomisk system, som let vil kunne gavne hvert eneste menneske på Jorden − hvis man vælger det. Penge har gjort åndelig udvikling mulig. Men penge er også blevet en besættelse for menneskeheden. Penge er blevet en (begrebsmæssig) vare i sig selv og den deraf følgende ‘kærlighed til penge’ er nu blevet en af menneskehedens største forhindringer for åndeligt fremskridt.

En af Djwhal Khuls mest spændende udtalelser om penge er, at …

”Når ‘finanslivets reformator’ (som en fremskreden discipel fra hans ashram kaldes i Hierarkiet) viser sig, vil disciplen finde tilstandene meget forskellige fra de, der hersker i dag i en sådan grad … at et system med byttehandel (til fordel for alle involverede) vil være dominerende.”

Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 574

Hvad mener mesteren med det? Betyder det, at penge ikke længere eksisterer? Det er meget vanskeligt at forestille sig, hvordan en avanceret økonomi skal kunne fungere uden penge. Eller kan det betyde, at penge igen får sit oprindelige formål som et redskab for forhandling og udveksling?

_________________________________

[1] Jacob Needlemen: Money and the Meaning of Life, s. 112

_________________________________