”Mange beslutninger i livet kræver, at man laver små ændringer i en eksisterende plan for at skabe mere vækst. Økonomer kalder disse ændringer for marginale ændringer. I mange situationer vil mennesket træffe den bedste beslutning ved at tænke på den marginale fortjeneste.

Man kan f.eks. forestille sig, at nogle venner beder om et råd om, hvor mange år de skal uddanne sig. Hvis man nu sammenligner livsstilen for en person med en doktorgrad med en person, der er gået ud af gymnasiet uden eksamen, vil de måske mene, at denne sammenligning ikke er en hjælp til en logisk beslutning. Vennerne har sandsynligvis allerede en uddannelse og overvejer, om den skal forlænges. For at træffe denne beslutning har de brug for at kende de ekstra goder, som en efteruddannelse eller flere år på en uddannelsesinstitution kan tilbyde, og hvilke ekstra omkostninger det vil medføre. Ved at sammenligne disse marginale goder og omkostninger, kan de bedømme, om den ekstra uddannelse er umagen værd … En rationel beslutningstager udfører en handling, hvis − og kun hvis − de marginale goder ved handlingen overstiger de marginale omkostninger.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 6

Det er en kendsgerning, at både enkeltpersoner og organisationer kan træffe bedre beslutninger ved at tænke på marginalerne. Til alle praktiske formål er store forandringer i en levende struktur sjældent mulige eller ønskelige. De fleste reelle forandringer er små tilpasninger af eksisterende strukturer. Der findes en hel del naturlig træghed indbygget i levende systemer. F.eks. er enhver aspirant på et hvilket som helst tidspunkt i livet begrænset af de karmiske forpligtelser. Ved at bedømme forandringer, der giver mest udbytte, foretager man de mest effektive tilpasninger, og enhver vellykket forandring − selvom den er marginal − skaber mulighed for efterfølgende forandringer − etc.