”Fordi mennesket træffer afgørelser ved at sammenligne omkostninger og udbytte, kan adfærden ændre sig, når omkostninger og udbytte ændrer sig. Mennesket re­agerer altså på stimuli. Hvis prisen på æbler stiger, så reagerer folk ved at spise flere pærer end æbler, for­di omkostningen ved at købe et æble er højere. Samtidig beslutter æbleproducenterne sig til at ansætte flere, så de kan høste flere æbler, for ved at sælge flere æbler stiger udbyttet.

Motivernes centrale rolle i relation til adfærd er vigtig, når man skal tage stilling til samfundet, de politiske interesser og handlinger. Politiske beslutninger æn­drer ofte udbytte og omkostninger. Når politikere undlader at overveje, hvordan befolkningens adfærd kan forandre sig som et resultat af en beslutning, kan deres politik uhensigtsmæssige få virkninger.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 7-8

Dette princip er let at forstå, og dog kan det være særdeles komplekst at bruge det, fordi ikke alle mennesker reagerer på de samme impulser på samme måde. Nogle mennesker reagerer primært på ydre impulser, mens andre hovedsagelig reagerer på indre. Den vigtigste virkning er ideen om, at de økonomiske værdier vil forandre sig, når folk bliver mere motiveret af åndelige incitamenter end af materialistiske impulser.

De fire første principper er ikke svære at forstå og acceptere. Alle ved, at man er nødt til hele tiden at træffe beslutninger om fremtiden. Alle ved, at disse beslutninger påvirkes direkte af de gældende livsværdier. Og alle ved, at man på den måde bliver motiveret af egne grundlæggende overbevisninger. Det væsentlige i disse fire principper er, at de udgør den vigtigste del af ‘den usynlige hånd’ (se 6. princip), der styrer det økonomiske system. Derfor − efterhånden som menneskeheden udvikler sig i overensstemmelse med den guddommelige hensigt, vil dens økonomiske aktiviteter og vilkår udvikle sig i overensstemmelse hermed. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem de problemer, der handler om viden og visdom, og de, der gælder egenskaber, og som derfor skal håndteres via forandringer i menneskeheden og den kultur, den lever i. For at disse principper skal være gældende, er det vigtigt, at man bor i et samfund, der ikke alene tillader borgerne at træffe disse beslutninger frit, men også sætter dem i stand til at tage kompetente beslutninger. Jo bedre uddannede mennesker er, og jo bedre deres grundlæggende behov dækkes, jo bedre kan de løbende give udtryk for deres gældende værdier. De er måske ikke de højest mulige, men de vil afspejle det højest mulige, man er i stand til at udtrykke.

Ovennævnte principper handler om, hvordan den enkelte træffer be­slut­ninger, men alle er også medlemmer af et samfund, og en vekselvirkning med andre medlemmer af samfundet er fundamental for de økonomiske vilkår.

Herefter skal der fokuseres på de principper, der har med samfundsmæssig vekselvirkning at gøre.