6. princip
Markedet er normalt en god metode
til Organisering af økonomisk aktivitet.
”Kommunismens sammenbrud i Sovjetunionen og Østeuropa var sandsynligvis den vigtigste begivenhed i verden i anden halvdel af det 20. århundrede. De kommunistiske lande arbejdede ud fra den forudsætning, at planlæggere i centralregeringen var de bedste til at styre den økonomiske aktivitet. Planlæggerne besluttede hvilke varer og tjenesteydelser, der skulle produceres, i hvilke mængder, hvem, der skulle producere og forbruge disse varer samt al økonomisk aktivitet, og hensigten var, at der blev skabt økonomisk velfærd i hele nationen.
I dag har de fleste lande, der engang havde centralstyrede økonomier, forladt systemet, og de forsøger i stedet at udvikle markedsøkonomi. I en markedsøkonomi erstattes beslutninger hos de centrale planlæggere med beslutningerne i millioner af virksomheder og husholdninger. Virksomhederne beslutter, hvem de vil ansætte, og hvad de vil producere. Husholdningerne beslutter, hvilke virksomheder de vil arbejde for, og hvad de vil købe for deres indkomst. Virksomheder og husholdninger samarbejder på markedet, hvor priser og egoistiske interesser styrer beslutningerne.
Ved første øjekast er markedsøkonomiens succes mystisk. Man skulle tro, at decentraliserede beslutninger hos millioner af egoistisk orienterede husholdninger og virksomheder ville ende i kaos. Men det er ikke tilfældet. Markedsøkonomier har vist sig at være overraskende succesrige til at organisere økonomisk aktivitet på en måde, der skaber almindelig, økonomisk velfærd.
I sin bog fra 1776 − ”En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager” − fremsætter økonomen Adam Smith den berømteste af alle betragtninger i økonomiens historie:
”Husholdninger og virksomheder, der samarbejder på markedet, handler som om de blev styret af ‘en usynlig hånd’, som leder dem til de ønskede økonomiske resultater … Når man studerer økonomi, erfarer man, at priser er det redskab, som den usynlige hånd benytter til at styre den økonomiske aktivitet. Priser afspejler både en vares værdi for samfundet og de omkostninger, samfundet har ved at producere varen. Fordi husholdninger og virksomheder ser på priser, når de skal beslutte sig for at købe og sælge, så inddrager de ubevidst det sociale område − det vil sige de samfundsmæssige fordele og ulemper ved deres handlinger. Konklusionen er, at prisen får disse individuelle beslutningstagere til at opnå resultater, som i mange tilfælde øger samfundets velfærd mest mulig.”
N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 9
|
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.”
”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |