Anden del

Tendenser og karakteregenskaber

i Den Nye Tidsalder

UDADVENDTHED

Udadvendthed, der grundlæggende retter sig mod interesser og aktiviteter i den fysiske verden, er en egenskab i Den Nye Tidsalder, som den vestlige civilisation allerede er fortrolig med. Udadvendthed har spillet en stor rolle for livsmønstret på den nordlige halvkugle, og den er stort set ansvarlig for den materialistiske filosofi, der har farvet civilisationens processer, pionerånden og de store begivenheder i de sidste århundreder.

Disse egenskaber har ikke haft særlig opmærksomhed i Østen. Dér har man altid tillagt de subjektive livsaspekter større betydning. Den indadvendte livsholdning har været den dominerende. Jung skrev om denne grundlæggende forskel i sit forord Psychological Commentary i bogen Tibetan Book of the Great Liberation[1]:

"Selv et overfladisk kendskab til Østens tænkning er tilstrækkeligt til at afsløre den fundamentale forskel mellem Øst og Vest. Østens tænkning er baseret på, at bevidstheden er en realitet, dvs. at bevidstheden er det vigtigste og mest unikke aspekt i menneskets eksistens. Det ser ud, som om denne østerlandske opfattelse er et psykologisk resultat af mentaliteten snarere end begrundet af forstandsmæssig filosofi. Det er et typisk indadvendt synspunkt i modsætning til det ligeså typiske udadvendte synspunkt i Vesten … Indadvendthed er Østens "stil" med en vanemæssig og kollektiv indstilling, ligesom udadvendthed er Vestens "stil". Indadvendthed opleves her i Vesten som en unormal og forkert eller uheldig tendens … I Østen tager man afstand fra Vestens højt værdsatte udadvendthed som illusorisk grådighed, og som at eksistere i sangsara[2], og det er essensen i nidana-kæden, der kulminerer i summen af verdens lidelser."

I Den Nye Tidsalder lægges der vægt på frihed, på holdningen til det universelle og især på de positive egenskaber, der blev omtalt i forrige instruktion. Derfor kan man forvente en voksende udadvendt tendens i al almindelighed. Man kan allerede se denne tendens hos ungdommen og i forandringer i de sociale holdninger. I denne forbindelse kan en syntese af Østens og Vestens holdninger blive en hjælp i afbalanceringsprocessen, og den udbredte interesse som Vesten viser for Østens religioner og kulturer, er et håb om, at denne syntese er på vej.

_________________________________

[1] Tibetan Book of the Great Liberation, s. 35 (1954-udgaven, udgivet af W.Y.Evans-Wentz, Oxford University Press).

[2] Sansara (sanskrit) eller sangsara (pali), kan oversættes med "kontinuerlig bevægelse", "kontinuerlig strømning" eller reinkarnation. I buddhismen henviser til begrebet en cyklisk fødsel (Jati), og deraf følgende forfald.

_________________________________