Følelsesmæssig sensitivitet
Følelsesbetonede mennesker kan opleve, at meditationen i begyndelsen øger disse tendenser. F.eks. kan nervøsitet, frygt, irritation, depression eller andre følelsesmæssige tilbøjeligheder blive stimuleret af den energi, der opbygges i meditationen.
Den rigtige metode til at modvirke den type reaktioner er at forædle følelsesnaturen og at forvandle de lavere følelser til højere udtryk. F.eks. kan aspiration, kærlighed, hengivenhed og glæde stimuleres og styrkes nøjagtig som tendensen til irritation, vrede og nedtrykthed. De negative følelser skal tålmodigt forvandles en ad gangen til højere udtryk. Forsøger man at ændre sig på én gang, kan det ende med fiasko og modløshed. Hvis følelserne bliver stærkt oprørte, er det et signal om, at man går for hurtigt frem. Så skal man begrænse sin meditation eller stoppe helt i en periode.
Hvis der udvikles en større sensitivitet over for tilstandene i omgivelserne og i deres påvirkning, kan det også være et udtryk for overstimulering. Sanserne bliver anspændte, og det giver ubehag både fysisk og følelsesmæssigt. Problemerne overvindes ved at udvikle mental positivitet, dvs. at bevidsthedens fokusering løftes fra det astrale til det mentale niveau. Det er årsagen til, at studier altid anbefales sideløbende med meditation, for det udvikler tankesindets evne og aktivitet. Det medfører ikke alene en afbalanceret proces, men det løfter også den mediterende til højere bevidsthedsniveauer.
Psykisk sensitivitet
Der findes også en anden årsag til udvikling af tankesindet. En af de første meditationsstadiers største vanskeligheder er, at der opstår psykisk sensitivitet i en eller anden form. Sker det, vil en afbalancering af tankesindet have stor betydning.
Man træner sensitiviteten til at kunne modtage inspiration og intuitiv indsigt og til opbygning af tankeformer, for derved at gøre det muligt for den fysiske hjerne at opfatte, at den åndelige verden eksisterer. Alice A. Bailey skriver:[1]
"Det er sandsynligt, at det varer længe, før den mediterende kan trænge ind i den åndelige verden. Derfor må man lære at skelne mellem de forskellige bevidsthedsområder, der eventuelt åbner sig, efterhånden som den mediterende bliver mere sensitiv, og lære naturen af det, man ser og hører at kende."
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Fra Intellekt til Intuition, s. 167
_________________________________
|
