Mikro-meso-makro-mega
Gandhis livslange kamp med sig selv placerer ham i første del af bogen (Galtungs bog: "Både-og") i mikro-perspektiv. Hans kamp mod kønsundertrykkelse, racisme, kastevæsenet, udbytning af arbejdere/bønder/landsbyer, for sarvodaya (udvikling), placerer ham i meso-perspektiv[1]. Hans kamp for fred og forsoning mellem hinduer og muslimer placerer ham i makro-perspektiv. Og hans kamp mod engelsk/vestlig imperialisme, for swaraj (selvstyre), placerer ham i mega-perspektiv. Han overskred modsætningen mellem engelsk kolonialisme og swaraj, med "indre selvstyre" som et forkastet kompromis på to måder. Den ene var negativ, hverken-eller, som landsbystyre, panchayat raj. Og den anden var positiv, både-og, som roma raj, hans form for "Guds rige på Jorden" for alle. Også for englændere – men som venner og ikke som koloniherrer.
Gandhi gør bogens sidste konflikt med sin ikke-vold gyldig langs hele mikro-meso-makro-mega frem til kampen mellem civilisationer.
_________________________________
[1] Meso-, mes-, stammer fra det græske "mesos", der betyder "midterst" eller "mellemst".
_________________________________
|