Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Tredje-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (15 af 21)


Tredje år - Instruktion 6 - 21. oktober-20. december - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (15 af 21)

Faren ved overdrivelse

 

Den første fare for en ny idé er overdrivelse. At overdrive betydningen af en ny idé kan skabe idealisme og fanatisme. Idéen bliver styrket for meget og for hurtigt, uden at man opdager, at det resulterer i problemer og lidelser. Det vil derfor være bedre og endda nødvendigt at introducere nye idéer gradvis. Selv når impulsen til et ideal er høj og baseret på uselviske motiver, kan idealet blive en besættelse. Idealets lys er så blændende, at man ikke kan se, at der skal tages andre hensyn. Der findes mange eksempler i nutiden. Som tidligere nævnt, har tendensen til enhed og syntese i mange tilfælde medført styrkelse af totalitarisme, alt for vidtgående standardiseringer, kontrol, tvang, underkastelse og undertrykkelse af individualitet, initiativ, originalitet og selvudfoldelse.

Blandt de andre tendenser, der er nævnt i instruktionerne, er det nemt at se, at det positive og maskuline element er dominerende, og derfor overdrives dynamik, handlekraft og udadvendthed i den nuværende periode.

Intelligent nedtrapning

Manifestationen af en idé eller impuls skal udføres ved, at den "nedtrappes gradvis". Det er den etymologiske[1] betydning af ordet degradering.[2] Processen er uundgåelig og normal, men uheldigvis skaber den "gradvise nedtrapning" ofte en rigtig "degradering".[3] Den oprindelige idé eller impuls reduceres. Den opfattes på en overfladisk måde og materialiseres på en overdreven måde. Dens oprindelige mening og potentiale begrænses eller går helt tabt. Højt tempo og dynamik er gode eksempler. I deres bedste aspekter kan de betragtes som åndens sejr over stoffet − og som initiativers, udfordringers og beslutsomhedens sejr over inerti, dovenskab og frygt. Mange gange glemmer man formålet med tempo og dynamik, eller det mangler helt. Det høje tempo bliver et mål i sig selv. Det er formålsløst, ødelæggende og farligt både for det enkelte menneske og for omgivelserne.

Mange former for misforståelser og misbrug viser sig ofte i nedtrapningsprocessen. Det kan skyldes forkerte eller blandede motiver, der skævvrider og udnytter en oprindelig idé. Eller det kan skyldes ufornuftige metoder, misforståelser eller mangel på kompetence.

 

_________________________________

[1] En etymologisk ordbog giver svar på de to spørgsmål: "Hvorfor hedder det sådan?", og "Hvad kommer ordet af?"

[2] Degradere stammer fra det latinske "degradare", der betyder "nedsætte" (trinvis). Degradare stammer fra "de-" + "gradus" dvs. skridt eller trin.

[3] Degradering i betydningen at blive nedsat til en ringere grad.

_________________________________

Artikel-Skabende-meditation-03-06-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6


Artikel-Skabende-meditation-03-06-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6