Tredje del
Princippet om essentiel guddommelighed
"Efter at have gennemstrømmet hele Universet
med en del af mig selv, forbliver jeg."
Det siger Krishna i Bhagavad Gita − den store "hindusang til Gud" − for at give udtryk for begrebet essentiel guddommelighed og for uendeligheden i det guddommelige liv, som omslutter alle væsener og som alligevel forbliver udifferentieret.
De store religioner omtaler dette princip på forskellige måder, og naturvidenskabens forskning bekræfter eksistensen af grundlæggende og universelle energier eller liv, der ligger bag og gennemstrømmer alle former og substanser på Jorden. Det er dog noget, alle selv må opdage igen og igen, for man kan aldrig nøjes med at betragte en andens ord eller iagttagelse som sandhed og dermed få "viden" om emnet.
Essentiel guddommelighed kan ikke bevises
Essentiel guddommelighed er et emne, hvor den intellektuelle forskning ikke kan benyttes, sådan at den kan "bevises" rationelt ved hjælp af intelligensen. Det må erfares som en individuel åbenbaring − en indre illumination. Når det erfares, betyder det, at man "vågner" op til et eksisterende aspekt af sig selv, som man ikke tidligere har bemærket − det højeste aspekt − den sande essens af sit væsen.
De forskellige måder at nærme sig denne erkendelse på blev gennemgået i andet års sjette instruktion, og det vil være en hjælp at studere instruktionen igen, for den indeholder også en nyttig oversigt. Man bliver ofte i stand til at reflektere over temaer på en højere drejning af spiralen, når man vender tilbage til det år efter år og oplever, at det rummer en helt ny mening.
Følelsen af universalitet
I denne instruktion kan der også findes flere tråde, der fører dybere ind i princippet om essentiel guddommelighed. Oplevelsen af universalitet er nært forbundet med dette princip, og den er i virkeligheden et udtryk for erkendelse af det guddommelige. I Upanishaderne siges det:
Vidtstrakt er den,
dens form er usigelig stor,
alligevel skinner den mindre end det mindste.
Fjern og fjernere end fjernhed er den,
alligevel findes den i hjertets hjerte.
Kontemplation er også nært forbundet med essentiel guddommelighed. Ved hjælp af kontemplation kan man få den erkendelse om "ubeskrivelig enhed", som alle mystikere, der har nået dette høje stadie, har talt om. Erkendelsen af essentiel guddommelighed sker på de indre planer og i et bevidsthedslag, der ligger over "normal" tænkning og fornuft, selvom det absolut er intelligent. Meditation er derfor den mest direkte metode til at opnå denne erkendelse, og kontemplation er den metode, der kan "åbne porten".
Udstråling er også dybt forbundet med dette tema, for hvad er udstråling andet end manifestation af essentiel guddommelighed? Ved at udvikle bevidstheden på denne måde − den "indre udødelige Gud" − øges evnen til at udstråle, evnen til at sprede lys i omgivelserne, til at forandre miljøet og til at leve intenst med åndelig kreativitet.
|
