De mange personlige erfaringer gør det nødvendigt at benytte en metode til klassificering, og nogle regler, der kan hjælpe den mediterende med at skelne mellem ægte kontemplation og andre indre tilstande. Denne metode er ikke nem at definere. Der er imidlertid to tegn, der kan vise, om tilstanden er ægte:

A. Helhedsindtrykket

B. Sjælsintegration

Disse to grundbegreber kan man uden risiko bruge i et forsøg på at bestemme det niveau, kontemplationen sker på.

Uanset hvilke udtryk mystikeren vælger til sin beskrivelse af tilstanden, og uanset hvor svag og tåget den intuitive forståelse eventuelt er, så er det, der opleves i kontemplationen, en oplevelse af altet. Det er i sandhed det absolutte, der afsløres. Det er ikke som i meditation og vision nogle enkelte symboler eller aspekter af altet.

Denne virkelighed opfatter man på grund af den måde, man deltager, og ikke på grund af den måde, man iagttager. Den passive modtagelighed af stilheden udvikles her til en aktiv udadrettet selvovergivelse … En "given og tagen" − en guddommelig osmose[1] ("udligning") − der er opstået mellem det endelige og det uendelige liv.

_________________________________

[1] Osmose betegner evnen til at udligne forskellene i stofkoncentrationer.

_________________________________