Men denne transcendens af dualitet, selv af den højeste type og af forløbet fra vision til identifikation, kræver transformation og nyskabelse af personligheden.

For at kunne gennemføre denne transformation af alle "lavere" aspekter, må man først opdage og "acceptere" skyggesiderne i sin egen natur. I det omfang de findes, udgør de det materiale, der skal bearbejdes og transformeres og til sidst resultere i hele den rigdom og syntese et regenereret "nyt menneske" er i besiddelse af. Under forløbet af de kritiske faser i denne erkendelses- og transformationsproces, passerer det enkelte menneske gennem vanskelige perioder med indre mørke.

At det er nødvendigt at beskæftige sig med "den mørke side" − med "skyggen" − er blevet pointeret af de mere intuitive psykologer som Carl Gustav Jung og Rollo May. Men før dem har det været erkendt af mystikere, som har beskrevet det med forskellige terminologier. De har fremhævet renselsen i transformationen og − navnlig de kristne mystikere påpeger nødvendigheden af Guds medvirken.

Det hjælper mennesket til at forstå naturen af en anden og helt modsat form for kontemplation. Evelyn Underhill sammenfatter dens natur med ordene:

"Sjælen befinder sig i mørke,

fordi den er blændet af et lys,

der er stærkere end den kan tåle".

Og citatet fortsætter med en forklaring, der er udtalt af Johannes af Korset:[1]

"Jo klarere lyset er, jo mere vil den naives øjne blive blændet, og jo mere man prøver på at se mod Solen, jo svagere bliver synet og jo mere formørkes de svage øjne. På samme måde vil kontemplationens guddommelige lys, når det skinner på den sjæl, der endnu ikke er fuldstændig renset, fylde sjælen med åndeligt mørke, ikke alene på grund af lysets stråleglans, men fordi det paralyserer sjælens naturlige intuitive opfattelse. Den smerte, som sjælen føler, er den samme som svage og syge øjne føler, når de pludseligt rammes af et stærkt lys. En sådan smerte er intens, når den endnu ikke rensede sjæl finder sig omgivet af dette rensende lys. For i dette rene lys, der rammer urenhederne for at fordrive dem, opfatter sjælen sig selv som så uren og så ynkelig, at det ser ud som om Gud selv har sat sig imod det …"

Mindre drastiske former af dette mørke − f.eks. en form for "tørhed", "et indre tomrum" og "tab af livsglæde" − kan også vise sig i de tidlige meditationsstadier.

De kommer navnlig (men ikke kun) hos følelsesbetonede mennesker og hos mennesker, som har større eller mindre tendens til det mystiske, og som forpligter sig til at bruge og udvikle tankesindet bevidst. Disse faser med mørke og tomhed danner en del af de uundgåelige svingninger i det indre liv. Man skal kende dem på forhånd, og deres rensende og derfor gavnlige funktion skal anerkendes og værdsættes. På denne måde kan mange unødvendige lidelser undgås. De mennesker, der passerer gennem disse stadier med mørke må stå fast i den tro, der er baseret på utallige medstuderendes erfaring, at disse stadier er forbigående, og at de på grund af dem vil nå op til højere planer og til endnu stærkere lys og større glæde.

I dette studie er betydningen af, at man skal give udtryk for den energi, man har fået kontakt til, og som er et resultat af meditationen, pointeret flere gange. Man skal bruge de idéer og indtryk man har modtaget. I andet års sjette instruktion blev emnet udstråling beskrevet, og det anbefales, at man læser instruktionen igen. Men på grund af den store betydning dette "slutresultat" af meditationen har, kommer der her nogle flere forslag i form af en kort oversigt som afslutning på tredje år.

_________________________________

[1] Johannes af Korset (1542-1592) var digter, mystiker og teolog i Spanien.

_________________________________