Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

JULEN ESOTERISK BELYST
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang

JULEN ESOTERISK BELYST (2 af 8)


Den gode gamle julefest er hverken god eller gammel. Den er mest af alt et materialistisk forbrugsorgie og et produkt af nutiden.

JULEN ESOTERISK BELYST (2 af 8)

Den hedenske oprindelse

 

Julen-esoterisk-belyst-02-Erik-Ansvang

 

Oprindelsen til ordet "jul" er ikke kristent men hedensk. Ordets oprindelse fortaber sig i fortidens tåger, men man ved, at det stammer fra det oldnordiske "jól", der sandsynligvis henviser til "øl" eller "mjød" − og dermed til de store mængder øl, der blev drukket sammen med indtagelsen af masser af mad for at fejre midvinteren og lysets tilbagevenden. Andre mener, at "jól" betyder "fest". "Jól" hed "yule" på engelsk og "joulu" på finsk.

Kristendommen kom til Norden i vikingetiden, og de hedenske juleskikke smeltede sammen med den kristne fejring af Jesus, men navnet jul overlevede, på trods af at de kristne præster samtidig forsøgte at indføre navnet "kristmesse" (ligesom det engelske "christmas"), men det hedenske ord vandt.

 

Julen-esoterisk-belyst-03-Erik-Ansvang

 

Jesu fødsel − ja men på hvilken dag?

Den kristne kirke besluttede, at man ville forsøge at få folk til at fejre Jesu fødsel. Man valgte derfor at forene den hedenske fejring af midvinteren og Jesu fødsel. Ingen ved hvornår den historiske Jesus blev født. Ifølge rabbinerskrifterne blev han født i slutningen af juli − og flere år f.Kr.

Jesus har aldrig bedt de troende om at fejre hans fødselsdag, og derfor skabte beslutningen voldsom modstand i kristne grupper − eksempelvis i England i det 17. århundrede, hvor puritanerne fik julefesten forbudt. Præster, der prædikede om Jesu fødsel, risikerede at komme i fængsel, og kirketjenere kunne få bøder for at dekorere kirken med julepynt. Desuden krævede loven, at forretningerne skulle være åbne i julen som på almindelige dage. Der findes stadig kristne trossamfund, som ikke fejrer jul. Årsagen er navnlig, at julen er en fødselsdagsfest, og blandt de første kristne var fødselsdage kun noget hedninger fejrede, men det væsentligste argument er givetvis hele julens hedenske baggrund.

Man vidste som sagt ikke, hvornår Jesus blev født, og derfor måtte de kristne præster beslutte en dato. Ca. 300 e.Kr. fastlagde man derfor Jesu fødselsdag til den 25. december. Årsagen til dette valg var tydeligvis, at så kunne man kombinere fejringen af Jesu fødselsdag sammen med fejringen af den gamle midvinterfest. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før − den 24. december − som kaldes "juleaften". Det skyldes den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang. Man kan derfor konkludere, at julen er ældre end både Jesus og kristendommen.

Artikel-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Download-fil: JULEN ESOTERISK BELYST - Erik Ansvang


Artikel-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: JULEN ESOTERISK BELYST