Man siger, at julen er børnenes fest. Det er ikke rigtigt. Julen er faktisk mest af alt de voksnes fest. Julen tilhører kun børnene i den udstrækning, de oplever deres forældres eksempel. Forældrene skal nemlig være eksempler for børnene og demonstrere, hvad der ligger i julen. Hvis forældrene kaster sig ud i grov materialisme, vil børnene følge deres eksempel.

Julen er ikke juletræ, lys, nisser og udveksling af gaver. Julen er ikke mad og drikke i overflod. Det er alene noget, som materialistiske og overfladiske mennesker har gjort den til. På grund af al denne overfladiskhed, ødselhed, begærtilfredsstillelse og materialisme har de mistet fornemmelsen af, at dette tidspunkt i planetens kredsløb stimulerer følelsen af kærlighed. I nogle døgn er der øget mulighed for en dybere kontakt til sin sjæl − et dybere kendskab til den indre Kristus.

Når julen nærmer sig, skal man standse op og se indad i sig selv. Man skal forsøge, om man kan få øje på Kristuslyset – selvopofrelsens lys. Man skal forsøge, om man kan finde en erkendelse af, at det enkelte menneskes liv indgår i en helhed. Selvudvikling vil sige at vågne op til helhedens rytme. Denne rytme er naturens rytme. Naturens rytme er årskredsløbets faser, som reelt er indvielsesfaser – et indvielsesmønster, der fungerer i menneskets egen bevidsthedsstruktur. I naturens forvandlinger møder man sig selv. Man møder den i inkarnationens cyklus med faserne barndom, ungdom, manddom og alderdom. Døgnets, årets og tidsaldrenes kredsløb underviser på denne måde i livets indre skole. Årskredsløbet er "livets hjul".