Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SELVKONTROL
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Selvkontrol-Annie-Besant-Åndsvidenskab

SELVKONTROL (2 af 4)


Hvorfor er det esoteriske arbejde det ene øjeblik det eneste, der gør livet værd at leve, mens man det næste øjeblik er nærmest ligeglad?

SELVKONTROL (2 af 4)

Periodicitetens lov

 

Selvkontrol-Annie-Besant-02-Åndsvidenskab

 

Hvad skal man stille op med disse humørsvingninger? Først og fremmest må man erkende det, der kaldes periodicitetens lov, som H.P. Blavatsky i Den Hemmelige Lære fortolker som en af de grundlæggende sandheder.

Alligevel er det en lov, som tilsyneladende kun få forstår i relation til sig selv. Denne vekslen mellem entusiasme og ligegyldighed er ikke andet end den uundgåelige virkning af periodicitetens lov? Humørsvingninger spiller deres rolle i det emotionelle og intellektuelle liv – lige så uundgåeligt og lige så nødvendigt som vekselvirkningen mellem nat og dag. Uden disse forandringer ville et menneske opføre sig som om det hele tiden var enten nat eller dag. Det intelligente menneske vil prøve at løfte dagen over i natten og natten over i dagen, for det skaber, hvad der ofte kaldes ”den højere ligegyldighed” – en ligevægt som bevares i alle situationer. Det er ikke fordi nat og dag holder op med at følge efter hinanden. Det er ikke fordi mørke og lys holder op med at skifte, for sjælen registrerer det, men påvirkes ikke længere af det. Sjælen fornemmer det, uden at blive rystet af det. Den oplever det uden at identificere sig med det.

Derfor vil mennesket opleve og erfare periodicitetens lov, sådan at det er i stand til at håndtere den, når forandringerne sker. Når ”ligegyldigheden” kommer, vil man roligt kunne sige til sig selv: ”Jeg har været entusiastisk et godt stykke tid, og derfor må jeg nu føle det modsatte”. Når man er i stand til at sige og tænke sådan, mister mørket sin magt. Mørket er der stadigvæk, men man har skilt sig ud fra det. Man ser det som en ydre ting, der ikke drukner sjælen. Man betragter det som noget, der tilhører det lavere, omskiftelige følelseslegeme – astrallegemet. Og på grund af denne adskillelse – denne erkendelse af at man er underlagt en naturlig lovmæssighed – husker man dagen midt i nattens mørke og nattens mørke om dagen.

 

Selvkontrol-Annie-Besant-03-Åndsvidenskab

 

Mørke og lys

Nogle mennesker bryder sig ikke om at huske mørket i de perioder, hvor alt er lyst, men hvis de vil have magt over begge, er de nødt til det. De må i lige så høj grad standse overbegejstringens såvel som overnedtrykthedens sindsstemninger. Det lyse humør er faktisk farligere end det mørke, for det er netop på tidspunkter, hvor man er mest begejstret, at man foretager sig noget, som man bagefter ønsker, man aldrig havde gjort, og hvor man mister den fokusering, som presset fra mørket opretholder. Vagtposten er mere afslappet i lyset end om natten, og bliver derfor nogle gange nemmere at overrumple. De fleste fejltagelser begår man, når det er lyst, og ikke når det er mørkt. Derfor er en forståelse af rytmens lov det første skridt på vejen mod en beherskelse af humørsvingningerne.

Artikel-Selvkontrol-Annie-Besant-Åndsvidenskab
Download-fil: SELVKONTROL - Annie Besant


Artikel-Selvkontrol-Annie-Besant-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: SELVKONTROL