Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 2:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Fjerde-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 2:6 (15 af 21)


Fjerde år - Instruktion 2 - 21. februar-20. april - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 2:6 (15 af 21)

Hovedindhold i andre teknikker

 

Det er hensigten at gå mere detaljeret ind i resten af teknikkerne i de efterfølgende instruktioner, hvor der vil komme beskrivelser af øvelser, som kan praktiseres i forbindelse med bestemte blændværk. Her er de skitseret kortfattet, for at de mange fremgangsmåder kan gøre det muligt at begynde at eksperimentere med i det mindste de mere enkle af de teknikker, der ser ud til at blive nyttige, for generelt er det nødvendigt at bekæmpe sine blændværk fra flere sider, hvis det skal lykkes.

 

3. Teknikken til at udvikle modsætninger

 

Udvikling af modsætninger er på en måde den enkleste metode, men det betyder ikke, at den er nem at udføre. Som det gælder alle teknikker, afhænger denne teknik af, at man har erkendt det blændværk, man vil af med, så man kan udvælge blændværkets modsætning. Det medfører, at man bevidst ofrer tid og opmærksomhed på at udvikle den modsatte kvalitet. Her er nogle eksempler på metoden:

  • frygt kan modvirkes ved at udvikle mod,
  • depression ved at udvikle glæde,
  • fjendtlighed ved at udvikle kærlighed,
  • samlertrang ved at udvikle evnen til at dele,
  • isolerethed ved at opfatte Det Ene Liv og den bagved liggende syntese af alle skabninger.

 

4. "Som-om"-teknikken

 

"Som-om"-teknikken blev omtalt tidligt i meditationsstudiet i forbindelse med visualisering og dens evne til at hjælpe med at overvinde frygt i forskellige situationer. Men den er også en velegnet metode til bearbejdelse af personlige blændværk. Teknikken består i at handle "som om" blændværket ikke eksisterer, og den er nært forbundet med "udvikling af modsætningen". F.eks., hvis man prøver at udvikle den urokkelige holdning, at man ikke er bange og handler, som om man intet frygter, mens man på samme tid udvikler mod, så arbejder man på to komplementære måder. Begge teknikker giver noget til hinanden.

"Som-om"-metoden kan virke for enkel til at kunne give et permanent resultat, men den er faktisk den bedste metode til at træne det ubevidste. "Som-om" er meget mere end at "lade-som-om" eller gennemføre det "på-trods-af". Ved at benytte denne metode bekræfter og påkalder man hjælp til at opnå de positive egenskaber, der er behov for. Eksempelvis når man tvivler på, om man magter at påtage sig en bestemt opgave, eller om man er i stand til at forbedre andre menneskers vilkår, så skal man handle, som om man har den nødvendige tro på, at opgaven kan gennemføres på en vellykket måde. I bevidstheden vækkes overbevisningen om, at det vil lykkes.

Det er en metode, der ikke alene virker øjeblikkeligt, fordi den hjælper med at klare mange vanskelige situationer og opgaver, for den opbygger samtidig langsomt de indre egenskaber, der er behov for.

Artikel-Skabende-meditation-04-02-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 2:6


Artikel-Skabende-meditation-04-02-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 2:6