I de første årtier af det 19. århundrede betragtede Kirken og naturvidenskaben derfor den hermetiske filosofi fra to modsatte synsvinkler. Kirken anså den for at være syndig og djævelsk, og naturvidenskaben benægtede simpelthen dens ægthed på trods af det bevismateriale, der blev lagt frem af de mest kompetente forskere på området. Man tog eksempelvis ingen hensyn til belæste præsters påstand om, at alle de fragmenter, som tillægges Hermes Trismegistos (egypternes Tehuti, grækernes tre gange store Hermes eller romernes Merkur), var skriftruller, der undgik at blive ødelagt ved den brand, der fortærede 100.000 bind i det store bibliotek i Alexandria.

Ikke desto mindre vidste intelligentsiaen i Europa dengang som nu, at det berømte bibliotek i Alexandria, "tidsaldrenes underværk", var grundlagt af Ptolemæus Philadelphos, at mange af bibliotekets håndskrifter var omhyggeligt udførte afskrifter af hieratiske tekster og af de ældste kaldæiske, fønikiske, persiske og andre optegnelser, og at disse omskrivninger og afskrifter ifølge Josefus og Strabo udgjorde andre 100.000 skriftruller. Desuden har man Klemens af Alexandrias vidnesbyrd, som man i nogen grad bør have tillid til. Klemens af Alexandria er en af de mest intelligente og lærde af de første kirkefædre. Klemens oplyser, at der yderligere fandtes 30.000 bind af Tehutis bøger i biblioteket i Osymandias grav. (Osymandia er en forvanskning af Ramses II's Horus-navn: User-Maat-setep-n-Ra).