Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

I ER JORDENS SALT OG VERDENS LYS
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-I-er-Jordens-salt-og-verdens-lys-Svend-Auken

I ER JORDENS SALT OG VERDENS LYS (3 af 8)


Er det os danskere, Jesus tænker på, når han taler om Jordens salt og Verdens lys? Og at jeres lys skal skinne for mennesker så de kan se jeres gode gerninger?

I ER JORDENS SALT OG VERDENS LYS (3 af 8)

Bjergprædiken er et nøglested

i Evangelierne

 

I-er-Jordens-salt-og-verdens-lys-03-Svend-Auken

 

Bjergprædiken er et nøglested i Evangelierne. Evangelium er græsk og betyder ’glædeligt budskab’. Det glædelige budskab er Jesu lære om Guds kærlighed og tilgivelse af mennesket. Det er glæden uden ende. For den er forbeholdt ethvert menneske til enhver tid. Den kræver kun at vi lægger vores skæbne i hans hænder og ikke deponerer den hos en anden gud. Denne nåde er for os i dette liv. Denne nåde er her og nu. Denne nåde gør mennesker fri. Byrden er løftet af vore skuldre. Frigørelsen betyder overskud til kærlighed og et rigt liv med andre, men det betyder også krav til os. Nåden kan vi ikke gøre os fortjent til. Den kan vi kun tage imod som en gave. Men det at nåden er gratis − ”det vi for intet fik” − betyder ikke at vi bare kan leve som før. Det er det, dagens tekst handler om. Den der har set lyset, er selv ’Verdens lys’ og må lyse for andre. Den der har mødt kraften, er selv ’Jordens salt’ og må ikke miste saltets kraft.

I-er-Jordens-salt-og-verdens-lys-04-Svend-AukenMeningen her er ikke, at man skal kunne se på mennesker, hvem der er frelste, og hvem der ikke er. Jesus afskyede al udvendig gudsdyrkelse og iøjnespringende godgørenhed. I bjergprædiken fortæller han os for eksempel hvordan vi skal bede.

 

Han siger:

”Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Men når du vil bede så gå ind i dit kammer og luk din dør.”

 

Og Jesus fortsætter:

 

”Når I beder så lad ikke munden løbe som hedningerne gør, fordi de tror at de bønhøres for deres mange ord. Dem skal I ikke ligne” ...

 

- og så lærte Jesus dem den enkle bøn, Fadervor.

Jesus advarer også i bjergprædiken mod selvgod godgørenhed i fuld offentlighed. Han siger:

 

”Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres Fader. Når du giver almisse så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte.”

Artikel-I-er-Jordens-salt-og-verdens-lys-Svend-Auken
Download-fil: I ER JORDENS SALT OG VERDENS LYS - Svend Auken


Artikel-I-er-Jordens-salt-og-verdens-lys-Svend-Auken
Læsefil med vendbare sider: I ER JORDENS SALT OG VERDENS LYS