Efter at have sagt dette, ville det være muligt at citere mere fra denne tale. Byrden er tung. Derfor skal det gentages – der er tale om en klassekamp. Og det skal også gentages, at det ikke er en kamp mellem civilisationer. Men hvordan kan man definere klasser? Der er fire dimensioner. En klasse kan definerer som forholdet mellem de magtfulde og de magtesløse. Klasse og magt er identiske begreber. Og der er fire former for magt:

• Politisk magt
• Økonomisk magt
• Militærmagt
• Kulturel magt

• Politisk magt: Hvem bestemmer over hvem?
• Militær magt: Hvem dræber hvem?
• Økonomisk magt: Hvem udbytter hvem?
• Kulturel magt: Hvem påvirker hvem?

Der er ingen diskussion om, at det essentielt handler om et 1-vejs-forhold. Det er heller ikke svært at forestille sig, at der er en grænse for, hvor langt man kan bevæge sig ad denne vej. Problemet er ikke at forklare 11. september 2001. Problemet er at forklare, hvorfor det ikke skete tidligere. Og hermed udfordres enhver til at forsøge at forklare det. Man kan sige, at de prøvede, men det tog tid at gennemføre det på denne specielle måde.

Hvis man antager, at 11 millioner er dræbt og 500 millioner hader Washington, betyder det så ikke, at den, der siger det (Johan Galtung) er anti-amerikansk? Nej! Med hånden på hjertet er det muligt at sige nøjagtig, hvad så mange andre siger rundt om i verden: "Jeg elsker USA, men jeg hader Washingtons udenrigspolitik". Det er i allerhøjeste grad muligt og uden den mindste selvmodsigelse. Man kan afsky Quisling, og man kan elske sit eget land (Norge). Man kan afsky Hitler og nazismen uden at være anti-tysk. Det er absolut muligt. Man behøver bare to hjerneceller for at tænke denne tanke. Hvis man kun har en enkelt hjernecelle, bliver det for kompliceret. Så vil man hæfte etiketten anti-amerikansk på enhver, der kritiserer USA, og det vil være lidt for forhastet.