Hvad er næste skridt? − og herefter skal artiklen afsluttes. Afslutningen består af forsoning! Forsoning betyder, at man stopper kædereaktionen af gengældelsesaktioner, og der er forsoningstiltag, som skal gennemføres på begge sider. Det store tiltag skal komme fra amerikanerne og fra den del af Vesten, som støttede dem. Andre tiltag skal komme fra resten, for strukturen i denne proces er denne:

USA

Vesten

Resten

Den forsoningsproces, der tænkes på, er den samme som Tyskland gennemførte efter Anden Verdenskrig. Tyskland gennemgik fire stadier, og i første stadie sagde de: "Ja – vi har gjort noget forkert, men tænk også på Hamburg og Dresden". USA befinder sig i dette stadie lige nu. At tænke på Ground Zero i et omfang, der udvider tænkningen til et spørgsmål om, hvad USA mon har gjort forkert, er imidlertid totalt forbudt.

Måske vil USA lide nederlag. Måske er det det, der skal ske − nemlig på grund af landets sårbarhed, som nu er afsløret − og hvis den anden side mobiliserer til jihad, er 1,2 mia. muslimer i princippet forpligtet til at forsvare deres tro med sværdet. Det betyder ikke, at alle 1,2 mia. vil gøre det. Men hvis man forestiller sig, at bare 1% vil gøre det, er man allerede oppe på et anseeligt antal. Og dette store antal er mere end nok, når det ses i forhold til Vestens mange sårbarheder. Sårbarhederne er ikke beskyttet af sikkerhedsvagter. De kan kun beskyttes af grundlæggende forandringer i samfundet – eller ved at flytte ind i grotter og ud i oaser i ørkenen eller ind i beskyttelsesrum under jorden. Det vil ikke ske. Måske er denne situation hovedårsagen til, at så mange siger: "− at verden aldrig bliver den samme igen." Det nævnes derfor kun som en hypotese.

Næste punkt handler om, hvorfor det tog meget lang tid, før der kom en reaktion. Måske vil tiden blive speedet op. Måske var tyskerne for langsomme. Måske vil amerikanerne vise sig fra deres bedste side, og der vil være millioner og atter millioner af amerikanere, som for alvor begynder at forstå, hvad man som europæer tænker. I denne anledning er der grund til at citere en amerikansk taxachauffør. Den klassiske fejl, som de fleste begår, når de ankommer til et fremmed land, er at benytte en taxachauffør som en uvildig og endegyldig dommer. Det var nu ikke det, der skete i dette tilfælde. Det drejede sig bare om en samtale med en taxachauffør. Og han sagde, da han fandt ud af, at han talte med en europæer: "Nå – hvad mener I fyre i Europa om det hér?" (Han kaldte det for "det hér".) Svaret var, "at det var vanskeligt at tale på vegne af alle europæere, men at det var muligt at give udtryk for sin egen mening − og at der var tale om en forfærdelig forbrydelse mod menneskeheden – og at USA er nødt til at ændre sin udenrigspolitik". Han vendte sig om − og var lige ved at køre i grøften i et forsøg på at få øjenkontakt − mens han sagde: "Baby – Gud velsigne dig".

Det er ikke almindeligt for en nordmand at blive kaldt "baby", og der er heller ikke mange, der desuden beder om Guds velsignelse. Efter et håndtryk var svaret: "Baby – kollega – jeg er sikker på, at Gud også vil velsigne dig. Men hvad mener I fyre selv om det?" Nu var han knap så sikker på, hvem "I fyre" helt præcis var. Derfor blev det fulgt op med: "Lad os sige folk som dig." Han svarede: "Nøjagtig det samme, baby".

Vær derfor aldrig for sikker på en offentlig meningsmåling. Den er ikke andet end et tyndt lag fernis over dyb tænkning hos sensitive og fornuftige mennesker. Hvordan kommer det til udtryk? Det vil komme til udtryk i form af en nord-syd fredsbevægelse, som vil være større end en øst-vest fredsbevægelse. Den er ved at tage form, og urimelighederne vil komme frem i lyset.

Hvordan fungerer det politisk? Det er meget enkelt, og det blev omtalt af TRANSCEND i Hamilton i Canada, som har en meget aktiv fredsbevægelse. Dagen før var der et foredrag i udenrigsministeriet i Ottawa for 50 diplomater på topplan, og emnet blev præsenteret på denne måde:

Det fungerer sådan: Regeringer er ikke så principfaste, som de giver indtryk af. De har deres tvivl, men de frygter USA. Sympatien hos nogle af dem er dyb og ægte. Men de fleste frygter USA. For USA har sagt, at "alle, der ikke er med os, er imod os", og når man står på "imod-listen", er man på "hævn-listen". Og det er på en måde opgaven for en regering at undgå at havne på denne liste. Det medfører ikke, at man er enig, men man har indgået en slags overenskomst. Resultatet er, at der er ret mange hyklere i regeringen – en masse mennesker, der siger ét og tænker og føler noget helt andet.

Det kan resultere i, at den canadiske udenrigsminister siger til Washington: "Jeg er helt enig med jer i det, I gør, men jeg har mange ballademagere i Hamilton. Kan I ikke agere lidt mere afdæmpet, så jeg kan fortælle folk i Hamilton, at jeg er i stand til at dæmpe situationen en smule?" Man må forestille sig, at man får hundredvis af den type udtalelser. Det har en virkning. Og det var nøjagtig, hvad der skete efter den kolde krig. Bevægelserne og demonstranterne blev brugt som et alibi for politikerne, som tænkte på samme måde, men de var ikke i stand til at sige det. Derfor er dette ekstremt vigtigt!

Debatten om dette emner er ikke slut – men her slutter artiklen.

_________________________________

Kilde: Bogen Both-and (i norsk udgave: Både-og)
ISBN 82-489-0337-0 (norsk udgave)
Kagge Forlag - www.kagge.no

_________________________________

Ønsker du at læse mere om professor Johan Galtung og hans fredsarbejde, kan det anbefales, at du besøger TRANSCENDS hjemmeside: www.transcend.org

TRANSCEND: A Peace and Development Network.
A PHILOSOPHY OF PEACE - AND ONE WAY OF ENACTING IT.

_________________________________