I nutiden er der et voksende krav om frihed både for det enkelte menneske og for grupper. Men det skaber et mystisk paradoks. Når mennesker får frihed, så bruges den enten forkert − f.eks. til ekstreme former for ukontrolleret selvudfoldelse, egoistisk handlefrihed og voldshandlinger. Eller man ved ikke, hvad friheden skal bruges til. Den sidstnævnte kategori motiveres til at søge en eller anden ydre støtte − man går med andre ord tilbage til en form for autoritet. Eric Fromm har kaldt det "flugten fra frihed" i sin bog med samme navn.[1] Man opdager, at frihed medfører ansvar, og at den i sig selv kan blive en byrde, som man forsøger at undgå på forskellige måder. Enten søger man en autoritet, man kan stole på − eller kan skyde skylden på − eller man finder en eller anden erstatning.

Det medfører naturligvis, at de ukontrollerede friheder kolliderer, og det reducerer den forventede frihed. F.eks. skaber relationen mellem den enkeltes frihed og en gruppes frihed mange problemer, og meget hurtigt bliver det tydeligt for de involverede, at den nye frihed ikke er så enkelt, som de forestillede sig, og at det heller ikke er en patentløsning på alle frustrationer.

Frihed skal ikke kun opfattes som "frihed fra", men snarere som "frihed til". Ønsket om "frihed fra" giver grundlag for blændværket vedr. frihed. Der er en tendens til at tænke på frihed som en lyksalig tilstand væk fra alt, der forpligter og begrænser, men i virkeligheden frigøres man kun til nye muligheder på andre niveauer, som man selv skal tage fat på og give udtryk for. På samme måde som med ensomhed findes der ikke nogen fuldstændig frihed og uafhængighed. Alle er uløseligt forbundet med og involveret i et netværk af indbyrdes afhængighed. Blændværk vedr. frihed vil fortsætte, når man tror, at det er muligt at blive fri for det og at leve uafhængigt af alt.

De rigtige krav om frihed skal være frihed til at give udtryk for det bedste man har i sig, til at være skabende og til at have mulighed for at udvikle sig. Det betyder ikke handlefrihed eller egoistisk tilfredsstillelse på de lavere niveauer og heller ikke anarki. Rigtig anvendelse af frihed kræver en høj grad af disciplin og selvkontrol.

Dette blændværk tager ikke altid de ekstreme og åbenlyse former, som man ofte kan se hos nutidens ungdom. Det skal derimod tage form som en subtil indflydelse, der påvirker holdninger og reaktioner. Det kan medføre, at der opstår andre blændværk − f.eks. uvilje, vrede og frustration. For at opveje denne tendens, skal man vide, inden for hvilke livsområder, man er fri, og man skal kende de virkelige former for frihed. Derefter skal man blive enig med sig selv om at acceptere de betingelser, der kan begrænse tiltagene. Man skal se dem i de rigtige proportioner som midlertidige begrænsninger, der er nødvendige og det bedste for helheden.

Teknikker som disidentifikation og rigtige proportioner vil være nyttige, og teknikker til nærværelse og til upersonlighed (indifferens), som vil blive forklaret detaljeret senere, vil specielt være en hjælp til at skabe en mere omfattende opfattelse, der neutraliserer dette blændværk på alle bevidsthedsniveauer.

Som det sidste drejer det sig om en form for blændværk, der ofte er en "belastning" for en dominerende og aggressiv mennesketype − utålmodighed. Hertil kommer et iltert temperament, irritation og en uvenskabelig holdning, der gør livet uudholdeligt for et stort antal mennesker.

Disse blændværk er destruktive, og de påvirker både andre særdeles kraftigt og mennesket selv. De ødelægger ligevægt, undertrykker glæde og forgifter systemet og skaber en generel anspændthed i mennesket og i dets omgivelser. Disse blændværk skal bearbejdes med stor grundighed.

I nutidens stress, opspeedede levemåde og store nervepres er utålmodighed og irritation i høj grad udbredt. Denne form for blændværk og andre som f.eks. frygt og depression har tendens til at vokse, når det fysiske legeme og dermed nervesystemet er under ekstra stor belastning.

Et blændværk kan stamme fra personlighedens tre niveauer, og man skal altid forsøge at finde det niveau, som det sandsynligvis kommer fra. Et "mentalt" blændværk kan f.eks. stamme fra en følelsesmæssig holdning, og en følelsesmæssig reaktion som irritation kan stamme fra et større nervepres eller et fysisk dårligt helbred. I sidstnævnte tilfælde nytter det ikke at bebrejde den astrale natur og kun anvende psykiske eller åndelige teknikker. Man er nødt til at tage de midler i brug, der findes på de fysiske niveauer for at ændre situationen og lette presset.

_________________________________

[1] Eric Fromm: Flugten fra frihed (Escape From Freedom). Hart, Rinehart and Winston, New York, 1941.

_________________________________