Det mest omfattende blændværk i denne kategori er frygt. Frygt er den væsentligste årsag til lidelser i menneskeheden. Alle mennesker kender frygt i en eller anden form. Selvom man ikke kender de langtrækkende virkninger, så ved man, at frygt ofte får dybtgående greb om et menneske − et greb, der hæmmer handlinger, undergraver moralen og skaber forskellige psykologiske og følelsesmæssige problemer.

Frygt begynder i barndommen. Børns angst er ofte meget intenst, men fordi de udtrykker sig ulogisk og naivt, tager de voksne som regel ikke problemet alvorligt. Angsten sætter sig stadig dybere i barnets sind på grund af den manglende behandling af problemet. Det hjælper ikke at sige til børnene, at deres angst er ubegrundet. Eksempelvis hjælper det ikke at fortælle dem, at der er ikke er grund til at være bange for mørket. Forældrene skal tålmodigt, kærligt og pædagogisk hjælpe børnene ud af deres angst. Det kræver forståelse og indsigt. Man skal vinde børnenes tillid, før man kan hjælpe dem.

Hvert alderstrin har sine angsttendenser. Det er almindeligt, at teenagere føler, at forældrene kun frygter, om de får succes. De voksne har større tendens til at frygte modgang, fattigdom, dødsangst osv. Der er så mange forskellige former for frygt, at det ikke er muligt at studere dem alle, men én af de mest grundlæggende er dødsangst.

I nogle tilfælde melder dødsangsten sig meget tidligt i livet. Dødsangst er i virkeligheden menneskets livsnødvendige selvopholdelsesinstinkt. Denne form for angst findes i alle levende væsener, men generelt reagerer ungdommen ikke på den, fordi unge mennesker møder andre former for frygt, der er mere presserende, og andre positive oplevelser fjerner opmærksomheden fra frygten for en tid. Med alderen rykker problemet med at skulle se døden i øjnene nærmere og trænger også ind i deres bevidsthed.

Det er en stor hjælp at have et seriøst åndeligt livssyn. Ordene "seriøs" er fremhævet, fordi mange religiøse mennesker tror på udødelighed og på et Paradis, men alligevel frygter de døden. Det er selvfølgelig ikke logisk, men det kan alligevel forklares med den kendsgerning, at menneskets personlighed lever på forskellige niveauer.

Tankesindet kan være overbevist om, at udødelighed er en sandhed. Følelserne kan også have tendens til at acceptere døden, men den mere personlige del af følelseslivet og specielt den del, der stammer fra selvopholdelsesdriften, oplever angst. Det animalske selvopholdelsesinstinkt findes i alle mennesker, og derfor er frygten ikke logisk på dette niveau. Menneskets fysiske krop er dyrisk. De indeholder alle de dyriske instinkter, og det vigtigste er selvopholdelsesdriften. Det er et nødvendigt instinkt, for uden det kunne mennesket ikke overleve. Den fysiske krop skal konstant kæmpe mod alt, der truer dens integritet og overlevelse.