Anden del

Princippet om samstemmighed og blændværk

Samstemmighed kan umiddelbart se ud til at være relateret til gruppebestræbelse, og derfor kan de samme blændværk være en forhindring for begge principper. Det er en udbredt opfattelse. Men princippet om samstemmighed ligger på et andet niveau og har langt større betydning, end hvis de to kombineres, og danner en gruppebestræbelse. Det er det, man kan kalde den vertikale impuls, der strømmer ned til den horisontale aktivitet med ægte gruppebestræbelse, for ordet samstemmighed er dybest set et udtryk for samhørighed med sjælen og en enhed på sjælsniveau.

Det betyder, at udover at betragte de blændværk, der forhindrer samarbejde og gruppebestræbelser, er det også nødvendigt at vurdere de blændværk, der står i vejen for respons på impulser fra sjælen og som forhindrer opfattelsen af den gruppebevidsthed og af kausalplanets mere universelle erkendelser.

Når mennesker samarbejder af hensigtsmæssige og materialistiske årsager, er deres samarbejde delvist uden samstemmighed. De stræber for det meste ikke mod et fælles mål, og de har ingen mental intention, der knytter dem sammen og skaber en dybere enhed. Men et samarbejde i samstemmighed giver impuls til at tjene uselvisk, vilje til at harmonisere, til at dele byrden og til sammen at nå det, der betragtes som det fælles mål.

Princippet om samstemmighed giver impuls til et mere universelt liv. Hvis dette princip er kernen i en opgave, der rækker udover de personlige interesser og mål, så løftes opgaven til nye dimensioner. Samstemmighed er ikke ensartethed, og hvis det er grundlag for gruppebestræbelserne, er det den bedste modpol til de problemer, der ofte opstår i gruppen på det personlige niveau.

Man kan bruge flere måder til at åbne sig for dette princip. Erkendelse af det indre livs virkelighed, af gruppeerkendelse og forædling af omsorg for andre og af indføling og ansvarsfølelse, hjælper med til at skabe kontakt til ægte samstemmighed.

Der er større samstemmende hensigter, end man er i stand til at opfatte. De ligger bag livet som enkeltpersoner, grupper, folkeslag og menneskeheden som en enhed, og i et endnu større perspektiv af alt liv i naturrigerne. Mennesket kan umuligt kende den guddommelige hensigt, men man kan alligevel opfatte den, for den manifesterer sig i det gode som en forløsende kraft. Man kan gå sammen og samarbejde i overensstemmelse med denne virkelighed. Man kan være loyal over for den. Og man vil opdage, at den styrke, der strømmer fra kilden, strømmer gennem mennesket, og dermed forenes man med hjerteslaget i den store skabning, for som sjæle er alle én og fungerer i samstemmighed.

Mange af de blændværk, der er beskrevet, forhindrer at man udtrykker samstemmighed − specielt de "positive" blændværk, som stimulerer en ekstrem uafhængighedsfølelse og oplevelsen af individualitet. De skaber en selvforherligelse, der gør det meget vanskeligt at underordne personligheden gruppens formål, og underordne den individuelle vilje under den større enheds vilje.

Den Nye Tidsalders impuls til frihed er tilbøjelig til at få mange til at være tilbageholdende med at påtage sig et gruppearbejde, men man skal huske, at kilden til samstemmighed er de subjektive og universelle planer. Teilhard de Chardin skrev om det:

"Når en sjæl nærmer sig en anden sjæl, så beriges alt … Det, der opnås med sympati, begrænses ikke af enhed, men øger mulighederne. Det er et enkelt spørgsmål om spændinger i det område, der polariserer og tiltrækker … om samstemmighed."

Man finder den sande motivation til gruppebestræbelse i disse høje dimensioner og opdager, at man ikke hæmmes af det. Tværtimod blev man forenet på høje planer, forenet i vilje og i sjælens formål. Derefter fortsætter man med en glæde, der ikke kan opleves på personlighedens niveau, og med en styrke, der ligger langt over det enkelte menneskes.