|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SAMFUND » Familie & Samliv » Familieliv Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | næste Relaterede artikler : FAMILIEN - LIVETS VIGTIGE VÆKSTGRUPPE (Begynder) TANKER OM OPDRAGELSE (Begynder) |
|||
|
|||
Sjælsbevidsthedens tilsynekomst
Fra mishandling og forsømmelse af kærlighedFysisk vold var en accepteret metode til opdagelse af genstridige børn. ”Skån kæppen og forkæl barnet”, er en opdragelsesmetode, der først for nylig er gået af mode. Og så langt tilbage som i det 12. århundrede, hvor præsterne var den tids lærere for børnene, findes et citat i encyklopædien og i manualer for børneopdragelse, som blev læst i uddannede kredse, i højadelen og lavadelen, og som var helt i overensstemmelse med Vogelwiede, der omkring 1200 skrev:
”Børn gør ikke, hvad de bør,hvis du slår dem med en stok.Børn trives, børn vokser,når de undervises med ord,og ikke med slag …”[1]
En senere opfordring til forældre i det 14. århundredes Italien inkluderer dette råd: ”Bank hende regelmæssigt, giv hende ikke for meget at spise, giv hende hårdt arbejde overalt i huset” – i et forsøg på at skabe et acceptabelt kvindeligt produkt til ægteskabsmarkedet. Men hvis man skal dømme efter efterladte breve, havde majoriteten af forældrene på trods af dette en ægte kærlighed til deres børn, når de var i stand til at skabe en platform for deres udvikling. Alligevel var mishandling og omsorgssvigt hverdagskost, fordi menneskeheden endnu ikke havde opnået tilstrækkelig psykologisk modenhed til at kunne praktisere kærlighed, i stedet for at fare vild i et uhyggeligt vildnis af ukontrollerede emotioner og desperate behov, der alt for ofte resulterede i brutal adfærd. Den forkastelige cyklus af mishandlingNogle gange var det en måde, man brugte til at banke de dæmoner og begær ud af kroppen, som man havde projiceret over på sine børn. Andre gange var det et forsøg på at tvinge kærlighed ud af dem, eller straffe dem for at vise dem det på en måde, de kunne forstå. De Mause beskriver tre muligheder for respons fra forældre, der blev konfronteret med et barn, der havde behov for et eller andet. En af dem er den projicerende reaktion (hvor barnet bliver genstand for indholdet i forældrenes eget ubevidste), og den omvendte reaktion (hvor barnet må trøste forældrene), og begge muligheder er udtryk for umodne reaktioner. Om den omvendte reaktion siger han, at: ”Børn eksisterer alene for at opfylde forældrenes behov, og det er derfor altid en fejl, når børn som forældre viser kærlighed, der udløser en aktuel konflikt. En kæmpende moder forklarer det sådan: ›Jeg har aldrig følt kærlighed i hele mit liv. Da barnet blev født, troede jeg, at han ville elske mig. Da han skreg, betød det, at han ikke elskede mig. Derfor slog jeg ham …‹.[2]
En datter, der er blevet mishandlet af sin far, vil ”internalisere”[3] hans adfærd som den eneste måde, som man med fornuft kan forsvare den forfærdelige virkelighed – for hun må fortjene det, fordi det er hendes far, der fortager mishandlingen. Men det retfærdiggør samtidig, at hun mishandler sit eget barn. Voldsramte børn bliver ofte voldelige forældre – og tilsvarende bliver børn, der er elsket på en moden måde, kærlige forældre.
_________________________________ [1] De Mause, Op.cit, p. 137. [2] Lloyd De Mause: The History of Childhood: The Evolution of Parent-Child Relationships as a Factor in History, p. 7. [3] Internalisere vil sige at overtage gruppenormer, kulturmønstre, litterære værker, livsværdier etc. som en del af sin egen personlighed. _________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |