Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN NYE TIDSALDERS FORÆLDRE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Den-Nye-Tidsalders-forældre-Susan-Shore

DEN NYE TIDSALDERS FORÆLDRE (16 af 16)


Menneskehedens historie er en beretning om relationerne mellem børn og forældre. Den beskriver den lange vej fra barnemord til kærlig ansvarlighed.

DEN NYE TIDSALDERS FORÆLDRE (16 af 16)

Arven brydes

 

Den-Nye-Tidsalders-forældre-25-Susan-Shore

 

Stephen Biddulph − en australsk forfatter, der skriver om forældreskab og børnepsykologi − belyser dette årtusindes forskellighed fra tidligere generationers forældre. I en artikel med titlen ”Opdragelse med respekt”, spørger han:

 

”Kan vi som forældre opdrage vores børn på en bestemt men kærlig måde og bryde mønstret, der ofte er etableret gennem generationer?”[1]

 

Og han fortsætter:

 

”Min partner og jeg har oplevet både voldelig og ydmygende metoder i voes barndom (kombineret med masser af kærlighed – vores forældre gjorde bare det, som alle andre gjorde), så vi var opsat på at finde en bedre metode.”

 

Fortidens mønster – hvor man gør, hvad ens forældre gjorde, fordi de fulgte anvisningerne fra deres forældre – var blevet brudt. Steve og hans partner vil ikke agere som de automatiske forældre, der var bygget ind i deres personligheder i deres egen barndom.

 

”Vi fandt bøger, der var fortalere for at forhandle med børn, aflede deres opmærksomhed, handle med dem osv. Vi mente, at alt dette havde en funktion.”

 

Bevidstheden har vækket personligheden, og den (meta)voksne er styrket og afklaret. Nu ser den sig om for at foretage et valg mellem alternativer til børneopdragelse.

Samspillet

Stop op og tænk er den vigtigste metode i denne proces:

 

”- en glimrende metode til små rollinger og ældre, fordi det hjælper dem til at finde ud af, hvad de kan gøre, sådan at de reelt lærer, at de ikke skal gentage den samme dårlige opførsel om ti minutter”.

 

Valget er mere vigtigt end metoden. Kombinationen løfter samspillet mellem forældre og barn væk fra scenen med forbrydelse og straf − ud af kredsløbet af generationers gentagelse af konflikter mellem forældre og børn i deres personligheder. Det afleverer problemet hos forælderens voksenaspekt, det rationelle, problemløsende, virkelighedsnære aspekt, og den voksne forælder fortsætter ved at række en hjælpende hånd til det samme voksenaspekt i barnets personlighed for at fjerne det fra den rent reaktive barneadfærd. (Succesfulde adfærdsændrende terapier, uanset om de er rettet mod barnet eller forældrene, har en tendens til at indeholde metoder, der medfører en ”udvidelse af bevidstheden” i retning af, hvad der sker i personligheden, og dermed skabes nødvendig opmærksomhed og potentiel sjælskontrol).

 

Den-Nye-Tidsalders-forældre-26-Susan-Shore

 

Uden indgriben fra en voksen, ville konflikten blive endnu en tur i ”det muntre køkken”, som den tidligere generation kaldte det, eller ”den støjende leg”[2], som Eric Berne, ophavsmanden til denne forståelse af forældre og børn (transaktionsanalysen), så passende betegnede det – hvor både forældre og barn spiller en rolle – offer og gerningsmand – på skift. I stedet indgås en våbenhvile. Barnet får en chance for at stoppe op og tænke – for at få bevidstheden til at medvirke i handlingen. Hun/han begynder at forstå processen, som vil skabe den metavoksne, den ”reviderede udgave” af den oprindelige voksne i personligheden, som blev skabt ved tilførsel af bevidsthed – det er sjælens energi. Thomas Harris, forfatter af en tidlig bestseller om transaktionsanalyse, skriver:

 

”Det er nemt at se, at kun gennem den voksne, kan den lille person lære mere effektive former for levemåde. En af de mest effektive måder, som kan udvikle et lille barns indre voksne til i stigende grad at få stærkere kontrol, er ved at give det mulighed for at iagttage sine forældre, mens forældrenes indre barn tydeligvis sidder på krogen, og kæmper for at komme til udtryk i et vredt udbrud. Styr dette indre barn og fasthold en voksen respons, og det vil sige fornuftig og velovervejet.”[3]

 

På denne måde går forældrene i gang med bogstaveligt at styrke og afklare den voksne i barnets personlighed, for det skaber kædereaktioner, der er det direkte modsatte af de, som har været herskende i utallige generationer, og det åbner vejen for sjælsbevidstheden i barnet.

 

Det er denne opgave, der ligger foran forældre

i Vand­bærerens tidsalder!

 

 

Den-Nye-Tidsalders-forældre-27-Susan-Shore

 

 

_________________________________

[1] Steve Biddutph. Discipline with respect, in Melbourne's child, vol. 2 no. 4., p. 4.

[2] Eric Berne: Games people play.

[3] Thomas A. Harris: I'm OK, you're OK, p. 150.

_________________________________

Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust
Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org
Direkte link til The Beacon magazine:
http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine

_________________________________

Artikel-Den-Nye-Tidsalders-forældre-Susan-Shore
Download-fil: DEN NYE TIDSALDERS FORÆLDRE - Susan Shore


Artikel-Den-Nye-Tidsalders-forældre-Susan-Shore
Læsefil med vendbare sider: DEN NYE TIDSALDERS FORÆLDRE