Da det Kongelige Franske Videnskabs Akademi stiftedes 1666, blev astrologien udtrykkeligt forment adgang − en forordning kongens eminence Colbert stod bag. Han ville som rådgiver ikke have konkurrence. Morin de Ville France var derfor sidste officielle franske astrolog.

Men sagen forhindrede ikke de franske konger i at benytte sig af astrologien lidt endnu. Kong Ludvig d. 14. brugte dens symbolik overalt, når han optrådte som ”Solkongen”. Og hans søn, Ludvig d. 15., fik af sin astrolog forudsagt sin levetid i diplomatiske vendinger − ”så og så mange af Jordens omdrejninger vil majestæten endnu kunne regne med at deltage i”, idet f.eks. 8-10.000 omdrejninger immervæk lød af mere rigelig tid end nogle-og-tyve-år.

Ved flere lejligheder derefter overraskedes bl.a. kongens læge ved − under sin indtræden i de kongelige gemakker − at se majestæten dreje rundt og rundt som en balletdanser. Hertil forklarede kongen, at han ”drejede ’baglæns’ rundt for ved hver omgang at kunne ophæve en virkning fra Jordens rotation for således at kunne leve så meget længere”.

Herskere og ledere anså det for vigtigt at få opstillet deres horoskop.
Wallenstein, en af 30-årskrigens store feltherrer,
lod dette sit horoskop opstille af Johannes Kepler.

Napoleon er en af historiens mest veldokumenterede personer. Simpelthen alt blev noteret ned af hans stabsofficerer, der var omkring ham nærmest døgnet rundt − alt hvad han sagde, skrev, spiste, mødte, opholdsstedet, klokkeslæt etc., etc. Trods Napoleons store selvbevidsthed om egen dygtighed talte han ofte om afhængighed eller indflydelse fra ”sin skæbnestjerne” eller ”lykkestjerne”. Kunne han måske, som mange ledere i historien, også have konsulteret astrologer? Men det er lige så udokumenteret som hans påståede besøg i den store pyramide. Hans officerssekretærer kan i givet fald have ment, at det kunne anses for pinligt for den store general − der står intet herom, næppe heller indirekte, i de tykke bind, notaterne voksede til.

Dog fremgår det, at disse optegnelser afslører, at Napoleon, skønt han var en stor strateg, nøgtern analytiker, genial matematiker mv., uden videre fejede alt dette og øvrige logiske overvejelser til side ved ansættelsen af nye generaler, idet han i stedet altid undersøgte og spurgte som det eneste vigtige: ”Har han held med sig”?

Åbenlyst for alle var det også, at Napoleons sidste, desperate genkomstforsøg, de såkaldt ”100 dage”, faldt nøjagtig sammen med, at en ny komet viste sig på himlen, da han startede fra Elba. Kometen kulminerede samtidig med Napoleon i sit forehavende − og den vender og forsvinder mere og mere, mens samtidig hans nederlag ved Waterloo fandt sted, og bliver sidste gang set på himlen præcis den dag, han interneredes som livsfange på øen Sct. Helena.

Hvad var Napoleons ”skæbnestjerne”? Var det fordi, han var født 15. august 1769? Det viser sig, at Napoleon her blev født en bestemt dag, hvor Løvens hovedstjerne Basiliskos/Regulus blev passeret af Solen i en, dog 3 grader åben, konjunktion. Igen, datidens stjernemytologiske tradition anså dette, under rette betingelser, at være tilknyttet en stærkt berømmelig karriere.

Napoleon talte ofte om indflydelse fra ”sin skæbnestjerne”.