For høj sensitivitet er årsag til, at man identificerer sig med sit følelsesliv og med de følelser, kontakt med andre mennesker kan vække. Man oplever en tendens til at føle sig tiltrukket eller frastødt og til at være afhængig af og åben overfor påvirkning fra omgivelserne.

Et af de mest almindelige blændværk er sensitivitet overfor andres meninger og kritik. Det er et blændværk, der virker begrænsende, og det er lidelsesfuldt. Men det kan overvindes ved at forædle objektivitet og selvtillid. En hjælp til at udvikle denne holdning er at forstå, at for det meste er andre menneskers domme og kritik baseret på begrænset eller ingen information, på misforståelser og på fordomme, der skyldes deres egne blændværk. For som det gamle ordsprog siger:

Tomme tønder buldrer mest.

Dhammapada taler også om det:

Mennesker kritiserer de, der taler meget.

De kritiserer de, der forholder sig tavse.

Og de kritiserer også de, der taler lidt.

Ingen i verden undgår kritik.

Tendensen til at være for åben for andres meninger er en svaghed, der udvikler en negativ sensitivitet for psykiske påvirkninger, både fra enkeltpersoner og fra almindelige psykiske strømninger. Nogle er stolte af, at de er psykisk sensitive og betragter det som et tegn på "højere" udvikling, og mange tror fejlagtigt, at det er intuition. For andre er det forvirrende og skræmmende. Begge reaktioner er blændværk. De, der betragter det som en åndelig gave, glemmer, at både primitive mennesker og dyr er "mediumistiske", og de mennesker, der føler sig utrygge ved det, skal vide, at det kan styres ved hjælp af en positiv holdning, og man kan udvikle evner, der kan modvirke det.