Det er vigtigt ikke at se ned på gennemsnitsmennesket, fordi det ikke ser tilværelsen med de samme øjne. Det er forkert at foragte de mennesker, som synes, at man har uret. Det er bedre at overveje deres holdning og deres argumenter og se, om der skulle være noget berettiget i deres holdninger. Under denne kamp opad skal der lægges ligeså stor vægt på menneskehedens erfaring, som på den personlige. Det vil være forkert at latterliggøre de love, der holder masserne på moralens vej, og man skal desuden huske på Shri Krishnas kloge påmindelse: ”Folk går efter den målestok, som den víse bruger.”

At vandre alene ad sin egen udviklingsvej medfører et uhyre stort ansvar, for andre følger måske ubevidst efter det menneske, der bevidst har valgt sin vej. Andre, der ikke er så godt forberedte gennem selvdisciplin, følger måske efter. Shri Krishna sagde: ”Handlingens vej er indviklet” − og det er sandt.

Måske spørger man: ”Skal jeg virkelig lade være med at adlyde den almindelige lov og bare gå mine egne veje?” Her er der grund til at stoppe op! Dette menneske trænger tydeligvis til et tegn fra sin sjæl, som endnu ikke har talt med klar stemme, for når sjælen taler, er der ikke behov for råd udefra. Sjælens afgørelser besluttes i ensomhed, og ikke på grundlag af andre menneskers råd. Hvis man trænger til andres bekræftelse, hvis man trænger til, at andre skal stive holdningerne af, er der risiko for, at man senere vil vakle. Og hvis rådet skaber problemer, vil man bebrejde sin rådgiver. Hvis nogen spørger: ”Skal jeg give afkald på et eller andet?” er svaret: ”Afgørelsen ligger hos dig selv og kun dig”. Det er menneskets egen samvittighed, der skal vejlede. Man skal følge sin egen forstand, for det er mennesket selv, der står med ansvaret for og følgerne af beslutningen.

Samtidig er det vigtigt at pointere, at verden trænger til frontløbere − til modige, motiverede, stærke og udholdende pionerer, som ikke lader sig lamme eller skræmme, og som baner vejen for menneskeheden. Der kommer et tidspunkt i alle menneskers udvikling, hvor ethvert ønske om noget, som verden kan give, er forsvundet. Der er intet andet ønske end at følge sjælens vilje. Når man føler dette, går man den vej, som er den rigtige for en selv − i overensstemmelse med forstanden og samvittigheden. Man virkeliggør det guddommelige i sit eget indre.