Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Fjerde-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (13 af 24)


Fjerde år - Instruktion 6 - 21. oktober-20. december - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (13 af 24)

Ordenssans på godt og ondt

 

Det, der er blevet sagt om denne type blændværk, har primært været kollektivt, men enkeltpersoner er ligeså modtagelige. Mange mennesker har en overdreven fokusering på planlægning og organisation, og blændværket vedr. ordenssans er derfor almindeligt. Ofrene for dette blændværk er mere optaget af at opnå et præsentabelt resultat, end af formålet med indsatsen. Uanset hvor enkel og harmløs blændværket ser ud til at være, kan det alligevel have den virkning, at man ikke alene spreder og spilder tid og energi, men også indarbejder en vane, hvor man er overdreven opmærksom på livets formside og det materielle livsaspekt. Disse aspekter fremhæves og overvurderes til skade for hensigten med livet og med de kvalitative og åndelige aspekter. Begyndelsen til dette blændværk stammer fra en ophobning. Planlægnings-, organisations- og ordenssans skal henvises til sin rette plads som et redskab, der fremmer effektivitet og intelligent handling.

Ceremoni og ritual, magi og symboler

Der findes en anden blændværkstype, som nogle mennesker er betaget af, og det er fascination af ceremonier og ritualer. Ritualernes formside kan få så meget opmærksomhed, at meningen og formålet går tabt. Det ritual, man deltager i, bliver bare en følelsesmæssig oplevelse. En ceremoni eller et ritual skal være udtryk for eller et symbol på et højere princip eller en realitet, der er større end selve ritualet. Formålet er at skabe en kanal til højere bevidsthedsplaner og påkalde åndelige energier, der skal trænge igennem til de deltagernes bevidsthed, blive forankret i personligheden og derefter komme objektivt til udtrykt.

Alle religioner har benyttet sig af ritualer. Generelt spænder religionernes rituelle handlinger fra enkle bønner og tilbedelse til misforståede og rædselsfulde ofringer af dyr. Disse ceremonier går meget langt tilbage i tiden, og de udføres stadig nogle steder.

Symboler på godt og ondt

Der findes en nær relation mellem alt dette og det blændværk, der er forbundet med magi og symbolik. Afhængigt af hvordan man opfatter og bruger symboler, så er formålet enten at afsløre en åndelig virkelighed eller at tilsløre den. Et symbol er reelt kun et billede eller en vejledning til virkeligheden, og det er kun nyttigt i det omfang, det kan formidle indsigt og forståelsen. Men hvis man forveksler symbolet med virkeligheden, hvis man føler sig tiltrukket af selve symbolet, så skaber man et blændværk. Blændværket skjuler virkeligheden og forhindrer, at man afslører den virkelighed, der ligger skjult i symbolet.

Farlig viden for de fleste

Den store interesse for magi i dens mange former kan føre til et særlig farligt blændværk. Hvis man bruger de subjektive energier til det, der kaldes sort magi og praktiserer magi for at nå materielle mål, er det en grov forvrængning af den energi, der kan transmutere, oplyse og forløse, når den anvendes til åndelige formål. Heldigvis er de fleste mennesker uvidende om disse kræfter. Alligevel skal alle, som er ved at "vågne", og som er blevet interesseret i magi, være ekstremt forsigtige. Nøgleordet er et rent motiv, og evnen til at undgå ethvert udtryk for egoisme er den bedste beskyttelse.

Artikel-Skabende-meditation-04-06-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6


Artikel-Skabende-meditation-04-06-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6