Mennesker, der endnu ikke har haft denne type erfaringer, vil måske smile af min beskrivelse af forurening af det æteriske miljø, men jeg vil opfordre til overvejelse af noget, som i dag er selvfølgeligt, men som man morede sig over for ikke længe siden. F.eks. kan enhver i dag købe helkernebrød som en selvfølgelighed, men for få årtier siden ville man være blevet latterliggjort og kaldt helsefanatiker. Og inden for økologien vil mange kunne huske reaktioner på bogen Silent Spring (Stille forår) af Rachel Carson. Man glemmer, at på det tidspunkt, hvor Rachel Carsons arbejde blev introduceret, var ideen om miljøbeskyttelse stort set ukendt. Hvor langt verdensbilledet kan udvides udover grænserne af fastlåste opfattelser, kan man se fra den enkle kendsgerning, at eksempelvis for et århundrede siden ville opdagelsen af relativitetsteorien og kvantefysikken – og andre former for naturvidenskab – have været latterliggjort som tankespind eller overtro.

Jeg har ofte talt med Heisenberg − grundlæggeren af kvantemekanismen − om dette emne, og det bør minde om den kraftanstrengelse, det kostede mange i 1920’erne at opgive den klassiske fysiks begreber. Og man skal ikke narre sig selv. Mange har endnu ikke taget dette første skridt – skridtet fra klassisk til moderne fysik. Derfor ser man for eksempel inden for medicinen, at nogle læger med et filosofisk livssyn, der tillader anvendelse af udstyr, som er baseret på kvantefysikken, samtidig arbejder på grundlag af fysikken fra sidste århundrede. Der er faktisk ingen grund til at trække på smilebåndet. Tværtimod kan man lære af fortiden. Men de, der inderst inde opfatter det, jeg siger, som sandt, kan uden tvivl forestille sig det miljøkaos, der allerede er skabt i den æteriske verden i kraft af strømmen af negative tanker.

På denne måde er indtrykkene i den æteriske verden ikke alene skabt af ethvert af menneskers ord og enhver af deres handlinger, men desuden vil der opstå uafvendelige konsekvenser af hver eneste af menneskers tanker. Tanker er ikke frie, sådan som mange narrer sig selv til at tro. Derfor behandler mange deres tanker, som om de var engangsbatterier – det er ting, som simpelthen kasseres. Mennesker er ansvarlige for deres tanker, men fordi de fleste er uvidende om denne realitet, bruger de deres tanker skødesløst og uansvarligt. Dermed skader og forgifter de konstant deres omgivelser, og omfanget af den snigende forurening, der omgiver menneskeheden, er vanskelig at vurdere.