Harmoni gennem konflikt
Mentale krigere
Uddannelsen til ”mentale krigere” skaber stærke og vågne tankesind. Tankesindet åbnes for viljesenergi, og det stimulerer viljen-til-det-gode. Den nuværende menneskehed repræsenterer en ny generation, som ”kæmper” ved at påkalde den åndelige triade, der vil smelte sammen med ånden (monaden), som reflekteres ned i personligheden, når den er forenet med sjælen. Åndsvidenskaben garanterer, at ”harmoni er udbyttet af en konflikt, der er løst korrekt” (4. stråles harmoni gennem konflikt), og at konflikt faktisk er en nødvendig del af en proces, der fører til harmoni, fordi den skaber de spændinger og det pres, som til sidst giver impulsen til videre udvikling, der fører til frigørelse.
Harmoni gennem konflikt
Nogle ord fra Djwhal Khul leder tanken hen på tidligere begivenheder og om den mulige konsekvens af krig. Folk ”− bliver hurtigt desillusionerede, og som konsekvens heraf vil de se klarere. Verdensblændværket nedbrydes konstant”. Han fortæller, at hele menneskehedens historie er beriget af 4. stråle for harmoni gennem konflikt, og den mest karakteristiske egenskab ved denne stråle er princippet om konflikt. Det er konflikten mellem modsætningernes par eller ånd og stof, som nogen oplever som godt og ondt. Den nuværende tidsalder er kendetegnet ved adskillelse, grådighed, had, aggression og krig, og menneskets vilje kommer til udtryk i skiftende holdninger. Mens menneskeheden svinger mellem det væsentlige og det uvæsentlige, udkæmpes kampen om prioriteringer – og derfor er det nemt at forstå, at mennesket mister modet. Det er vigtigt at have troen på, at menneskeheden uundgåeligt vil forædle sig selv, mens man tålmodigt venter med åndelig optimisme.
Den latente krig er i modstrid med
viljen-til-det-gode hos Verdens Herre
og med enhver verdensplan.
Den KAN afværges ved hjælp af god vilje.
Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 541
_________________________________
Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org Direkte link til The Beacon magazine: http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine
_________________________________
|