Indre stilhed

Dette behov er i særdeleshed stort og presserende for aspiranter og disciple, og det fører til en anden og mere subtil − men ikke mindre vital og nødvendig − form for stilhed, nemlig indre stilhed. Stilhed drejer sig ikke kun om at lade være med at tale, for når følelserne raser som kraftige storme i det indre, og tankerne konstant løber løbsk i det indre, så er der ingen ægte stilhed.

Tibetaneren giver to formaninger, som alle bør prøve at praktisere:

"Jeg … siger til alle aspiranter,

der uddannes til discipelskab:

Lær den esoteriske tilbageholdenhed,

som skaber indre styrke og ydre stilhed.

Tal mindre og vis mere kærlighed."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 270

Og Tibetaneren siger om indre stilhed:

"… dybest set er tavshed ikke at afholde sig fra at tale …

Den tavshed, der kræves i en ashram,

drejer sig om at undgå at tænke i bestemte retninger,

at udelukke drømmerier og ikke at bruge

den skabende imagination forkert."

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 226

Der findes flere former for indre stilhed. Man kan sige, at hvert plan og underplan har sin egen form for stilhed. Om stilhed på astralplanet siger den tibetanske mester:

"Det er meget nødvendigt for det menneske,

der deltager i tjenestearbejde,

at gøre ophold på astralplanet,

og dér i behersket stilhed afvente

det rigtige tidspunkt til at lade kraften strømme

igennem centrene i æterlegemet.

Dette tidspunkt med stilhed er et af mysterierne

i den åndelige udvikling."

Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, II, s. 140

Stilhed på mentalplanet er at indstille opbygningen af tankeformer og formningen af mentalt stof. Dette beskrives i Patanjalis Yoga Sutras, bog I, hvor man kan få den nødvendige undervisning i denne vanskelige opgave.