Den åndelige og praktiske løsning på problemet kan derfor defineres som den rigtige og kloge brug af besiddelser og penge til størst mulig gavn for alle (inklusive en selv, men uden at man har specielle rettigheder eller privilegier). Det er denne rigtige anvendelse, som er den egentlige mening med tjenestearbejde.

Med udgangspunkt i dette sikre grundlag er det nu muligt at gå videre og betragte brugen af penge i tjenestearbejdet. Men for at komme til en ægte og tilfredsstillende konklusion er det nødvendigt først at betragte nogle dybere aspekter af penge.

Penge kan som en del af eller udtryk for den guddommelige manifestation betragtes som materialiseret eller fortættet guddommelig energi – det, som østerlændinge kalder prana. I pengenes oprindelse og essens er de altså noget godt. Men når de bruges, bliver de og andre materielle besiddelser forurenet af alle midlertidige ejeres negative indflydelser, lavere begær, bekymringer, angst og egoistiske bindinger.

Det er ikke alene en symbolsk eller psykologisk forbindelse − det er et åndsvidenskabeligt faktum. Der dannes og akkumuleres virkelige og onde psykiske kræfter, der knyttes til penge og ejendele. Dette faktum demonstreres på dramatisk måde af den uhyggelige indflydelse, der udgår fra bestemte berømte ædelstene, men det gælder desuden i større eller mindre grad alle andre materielle genstande. Det er en af hovedårsagerne til alle vanskelighederne, hele den individuelle og kollektive strid, den dårlige organisering og uretfærdige fordeling, der er forbundet med materielle besiddelser og især penge. Og når denne årsag har en psykisk, subjektiv karakter, kan den rigtige løsning, den effektive kur kun være af samme art – den kan kun være subjektiv, psykologisk og åndelig.