TEKNIKER ELLER PRAKTIKER?

Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "TEKNIKER ELLER PRAKTIKER?" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

TEKNIKER ELLER PRAKTIKER?

Skal verdens problemer afhjælpes af

ingeniører eller vandbærere?

I undervisning om åndsvidenskabelige emner hører man ofte begrebet “teknisk” åndsvidenskab. Selvom åndsvidenskaben er i stand til at beskrive de indre virkelighedsplaner og bevidsthedstilstande på en systematisk og detaljeret måde, der kan skabe stor klarhed, så er det vigtigt at pointere, at virkeligheden ikke lader sig indfange af disse begreber. Virkeligheden er langt større end selv den bedste og mest detaljerede teori. Hvis man ikke erkender det, bliver modellen let et fængsel, der i stedet skaber stor uklarhed.

Overordnet kan åndsvidenskab ses som to modeller. Den første kunne man kalde ingeniørmodellen, for her betragter man åndsvidenskab på linje med teknisk viden.

Forudsætningen for at ingeniørmodellen kan bruges er, at det ingeniørvidenskabelige billede er korrekt også for åndsvidenskabens vedkom­mende. For det første forudsætter det, at åndsvidenskabens teori er en afsluttet masse af viden, der består af universelle principper, som kan beherskes ved traditionel indlæring. For det andet forudsætter det, at anvendelsen sker ved logisk deduktion i lyset af de relevante empiriske data. Samt for det tredje at analyseprocessen kan ske fordomsfrit uden at tage hensyn til interesser.

Det ser jo særdeles godt og præsentabelt ud: Her er dit mål, og her er vejen dertil. Modellen har nogle åbenlyse fordele: Den gør åndsvidenskaben til noget, man kan ræsonnere fornuftigt om. Og den viser forståelse for, hvordan enighed kan opstå. Man vil selvfølgelig også gerne − ligesom naturvidenskaben − insistere på værdineu­traliteten for at undgå beskyldning om indoktrinering. Naturvidenskaben – som de fleste har stor tillid til – taler altid udelukkende om værdineutrale eller objek­tive beviser. Ja, den kræver objektivitet i forbindel­se med enhver bevisførelse. Åndsvidenskaben hverken skal eller kan leve op til disse krav, og er derfor i sagens natur hverken objektiv eller værdineutral.