"Jeg er verdens lys"
Lige nu befinder verden sig i en fundamental krise, fordi nutidens livsværdier, som har bragt menneskeheden til en høj grad at mental udvikling og opbygget selvbevidstheden, står i vejen for den videre bevidsthedsudvikling. Nutidens livsværdier er en forhindring for den videre udvikling, og derfor skaber de alvorlige krisetilstande på livets vigtigste områder.
Menneskeheden skal selv deltage i forberedelserne til tilsynekomsten af den nye Verdenslærer. Derfor ser man i nutiden overalt på det fysiske plan forøgelsen af lys. Eksempelvis arbejder åndeligt inspirerede mennesker ihærdigt på at oplyse menneskeheden. Grundtonen i disse bestræbelser blev givet af Kristus, da han sagde: "Jeg er verdens lys". Tehuti sagde det samme, da han indledte oplysningsprocessen for menneskeheden. Mennesket må lære betydningen af at modtage indre oplysning i meditation og nødvendigheden af at arbejde med lys som gruppe. Det lys og liv, der er på vej, vil under alle omstændigheder komme til udtryk som god vilje og gode menneskelige relationer.
Derfor kan alle deltage i arbejdet.
|