Logos for Universet
Evnen og kraften til at flyve, symboliserer evnen og kraften til at bevæge sig overfysisk. Alt stammer fra ånden. Alt gøres på grund af åndens kraft. Enhver evne ligger i ånden, som er Khepera i mennesket. Vingerne er kraften til at løfte sig op ved egen kraft − ikke i det fysiske men over det fysiske. Vingerne er symbolet på evnen til at flyve eller til at bevæge sig frit på de indre bevidsthedsplaner.
Den fysiske og åndelige Sol var for egypterne Faderen over alle guder − den allerhøjeste skabende guddom, den ene kilde for alt lys og liv, Logos for Universet. I solskiven "boede" skarabæen Khepera. Skarabæen, som ruller sine æg foran sig, repræsenterer den skabende kraft, der indleder og holder de cykliske evigt tilbagevendende skabende impulser i bevægelse.
Det er den dybere esoteriske betydning af Khepera − den mystiske skarabæ.
|