Det astrologiske tegn for planeten Venus symboliseres med en cirkel over et kors. Venustegnet er derfor identisk med ankh-korset, som desuden er et symbol for gudinden Isis. Symbolsk viser det, at menneskeheden er "trådt ud af" den åndelige cirkel og er "faldet ind i" en feminin og maskulin udvikling i stoffet. Oprindeligt − som åndelige væsener − indeholder alle mennesker begge køn i deres natur, og derfor eksisterer den adskilte feminine og maskuline identitet dybest set ikke. Men fordi mennesket på evolutionens lange vej bevægede sig væk fra de højere åndelige verdener og til sidst viklede sig ind i fysisk stof, blev de to halvdele skabt som adskilte væsener. Opgaven er at genskabe syntesen mellem de to halvdele. Nutidens psykologer mener, at mænd skal finde den "indre kvinde", og at kvinder skal finde den "indre mand". Mænd skal altså opøve evnen til at udtrykke de skjulte feminine kvaliteter og omvendt. Sådan opfattede de gamle egyptere sandsynligvis ikke symbolikken. Der er ganske vist tale om et ægteskab mellem det ydre og det indre liv, men der er ikke tale om en indre mand og en ydre kvinde eller omvendt, men om ånd og stof − eller sjæl og personlighed.

Men hvorfor er ankh-korset et Isis-symbol? Menneskets første forestilling om undfangelse er feminin, fordi det kender sin moder bedre end sin fader. Derfor var gudinder ofte mere hellige end guder. Naturen feminin og til en vis grad objektiv og håndgribelig, mens det åndelige princip, som befrugter den, er skjult, subjektiv og uhåndgribelig.

Ceremonielle kraftstave. Relief i Sethos I’s Osiris-tempel i Abydos.